Efter cyberangreb: Gør klar til næste nedsænkning

Forberedelserne til Femern-tunnelens første specialelement er i gang igen. Der er stadig mindre opgaver på nedsænkningsfartøjet IVY, før det kan løfte elementet.

Ivy-fartøjerne udenfor Rødbyhavn.
Offentliggjort

Cyberangrebet mod tunnelentreprenøren FLC har sat sit præg på Femern-byggeriet, men arbejdet frem mod næste nedsænkning er i gang igen.

Nu gælder det det første specialelement, som skal fra fabrikken i Rødbyhavn og ned på bunden af Femern Bælt.

– Forberedelserne til nedsænkningen af det første specialelement blev genoptaget i sidste uge, oplyser Andrew Crone-Langkjær, pressekonsulent i Sund & Bælt, til FemernBusiness.

Nedsænkningsfartøjet IVY er nu samlet til ét fartøj. FLC udfører fortsat nogle mindre opgaver, inden arbejdet kan gå videre til at få specialelementet løftet fri.

– Ligesom ved det første standardelement, så stiller nedsænkningen af det første specialelement store krav til udstyret og kræver grundige forberedelser, siger Andrew Crone-Langkjær.

Næste skridt er at fylde bassinet med vand. Derefter skal IVY gribe fat i specialelementet og løfte det, så det kan sejles ud og nedsænkes.

Sund & Bælt oplyser ikke, hvornår det skal ske. Selskabet vil af hensyn til den igangværende efterforskning heller ikke kommentere på cyberangrebet.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode