Bygherren Sund & Bælt og hovedentreprenøren Femern Link Contractors har fundet en model, der holder arbejdet i den omstridte tunnelrende under Femern Bælt i gang. Dermed er der fundet en foreløbig løsning på et af byggeriets største stridspunkter.
Indtil videre har der kun været enighed om udbedringen af de første 650 meter af tunnelrenden. Det var den strækning, der skulle gøres klar, før de første tre tunnelelement kan sænkes på plads ud for Rødbyhavn.
Nu oplyser Sund & Bælt til FemernBusiness, at FLC også forbereder tunnelrenden efter de første 650 meter. Arbejdet udføres i takt med, at de næste tunnelelementer skal sænkes ned.
Det er en vigtig bevægelse i byggeriet af Femern Bælt-forbindelsen. Tunnelrenden er den 18 kilometer lange udgravning på havbunden, hvor de 89 tunnelelementer skal placeres ét for ét. Renden er fundamentet under verdens længste sænketunnel, og før et element kan sænkes, skal bunden være renset op og bygget op, så elementet kan ligge stabilt.
Dyreste løsning
Ifølge Sund & Bælt fortsætter arbejdet efter samme tekniske model som ved de første 650 meter. Renden bliver renset op, og der bliver udlagt en gruspude, som skal skabe et jævnt og bæredygtigt underlag for de kommende tunnelelementer. Den tekniske del er dermed kendt, men den økonomiske del vil Sund & Bælt ikke oplyse.
Klargøringen af de første 650 meter skete på timebetaling. FemernBusiness erfarer, at samme økonomiske model også bliver brugt nu, hvor FLC arbejder videre ud i renden.
Det er den klart dyreste løsning for bygherren. Sund & Bælt betaler for det faktiske tidsforbrug, materiel og mandskab, mens FLC gør renden klar etape for etape. Regningen afhænger derfor af, hvor omfattende arbejdet viser sig at være, og kendes først, når arbejdet er udført.
Et af de største stridspunkter
Tunnelrenden har i et år været et af de mest følsomme punkter i Femern-projektet.
Renden blev gravet af konsortiet Femern Belt Contractors, FBC, og efterfølgende godkendt og overtaget af Femern A/S under Sund & Bælt. Den skulle derefter danne grundlag for FLC’s arbejde med at sænke tunnelelementerne.
Her opstod konflikten. FLC afviste at godkende og overtage renden i den form, den var afleveret. Hovedentreprenøren pegede på markante afvigelser i de første strækninger ud for Lolland og gjorde rendens kvalitet til en forudsætning for at komme videre med nedsænkningen.
Sund & Bælt har i længere tid fastholdt, at problemerne kunne håndteres med tilpasninger. I september lød meldingen fra bygherren, at processen var som forventet, dog med et større behov for tilpasning af tunnelrenden end først antaget. Dele af renden var gravet lidt dybere end planlagt, og det kunne ifølge bygherren kompenseres ved at lægge et tykkere lag skærver under elementerne.
FLC’s egne målinger tegnede et andet billede. På de første 650 meter viste entreprenørens opmålinger lokale afvigelser på op til 1,8 meter, og ifølge materialet levede kun 1,84 pct. af bunden op til de tekniske krav. Senere viste nye opmålinger, at problemerne fortsatte længere ud i renden.
Betalte ekstra for første del
Den første praktiske løsning kom med aftalen om de første 650 meter. I et interview med Ingeniøren 4. maj sagde Mikkel Hemmingsen, administrerende direktør i Sund & Bælt, at parterne var kommet til enighed om, at Sund & Bælt skulle betale mere for at få renden klar til første nedsænkning.
FemernBusiness har tidligere beskrevet, at det hollandske konsortium Femern Belt Contractors, FBC, har betalt kompensation, fordi dele af renden var gravet for dybt. FBC var det konsortium, der stod for selve udgravningen af tunnelrenden.
Kompensationen gik til bygherren Femern A/S under Sund & Bælt, som efterfølgende skulle give renden videre til hovedentreprenøren Femern Link Contractors, FLC. Det er FLC, der skal bruge renden til at sænke tunnelelementerne.
Ifølge Mikkel Hemmingsen dækker kompensationen fra FBC ikke den ekstra betaling, som Sund & Bælt nu giver FLC for at få renden klargjort.
Da Ingeniøren spurgte, om FLC fik lidt mere, lød svaret “meget mere”. Han afviste dog, at aftalen for de første 650 meter løber op i milliardbeløb.
