Nu er de første spadestik taget til den danske medicinalgigants nye fabrik i Odense, og mange områder rundt omkring i Danmark ser misundeligt til. For når Novo Nordisk investerer, er det ikke millioner, men milliarder. Og mange af dem.
Novo Nordisk har de seneste tre år annonceret store investeringer i Danmark til en samlet værdi på mere end 90 milliarder kroner, når alt er realiseret. Novo kunne bygge sin egen Femernforbindelse, hvis de ville. Måske endda med seks spor.
Heraf går de 8,5 milliarder nu til Fyn, men hvad skal der til for, at Fyn bliver til Falster? Ifølge Novo selv er Odense valgt, fordi der er adgang til grøn energi, god infrastruktur og kvalificeret arbejdskraft.
Det hurtige svar er, at alt det også findes på Lolland-Falster. Så er det ikke oplagt for Novo Nordisk at smide milliarderne i Sydhavsøerne?
Når det gælder grøn energi, er der et kæmpe flueben. Lolland Kommune er duks i klassen og producerer grøn energi til syv gange så mange husstande, som der er i kommunen. Der er altså rigeligt med grøn energi til Novos produktion af medicin til overvægtige, blødere og diabetikere.
Mulig forsinkelse
Infrastrukturen er også et stort plus, men først når Femernforbindelsen står færdig. Den direkte vej til Hamborg vil være et trumfkort for erhvervslivet. Men der er stadig usikkerhed om, hvor stationerne skal placeres. Jo flere, der lægger billet ind, jo længere bliver rejsetiden mellem Hamborg og København. Og så er der spørgsmålet om, hvorvidt tyskerne er lige så klar som Danmark til at blive færdige i 2029. Store anlægsprojekter har det med at blive forsinkede.
Adgang til arbejdskraft kan også være en udfordring. Novo Nordisk fremhæver selv Fyn og Trekantsområdet som et samlet rekrutteringsområde. Noget tilsvarende kan ske i Femernregionen, når tunnelen er færdig og togene begynder at køre. Her kan en ingeniør fra Lübeck starte Audien og køre på arbejde i Maribo eller Vordingborg. En rapport fra Cowi, offentliggjort i sidste uge, viser, at Lolland-Falster kan tiltrække 23.500 pendlere fra Nordtyskland. Det svarer til antallet af mennesker, der inden for en time kan nå Nykøbing. Arbejdskraft burde altså ikke være et problem i fremtiden. Men altså når der kører bus og tog under Femern Bælt.
Kommunernes rolle
Den offentlige service spiller en stor rolle i at tiltrække de rigtige medarbejdere og virksomheder. Det gør man godt i Ikast-Brande. Her kan forældre, der arbejder fire dage om ugen, vælge et tilsvarende pasningsmodul i vuggestuen eller børnehaven – og betale mindre for det. Det er fleksibilitet i et arbejdsmarked, hvor nogle arbejder hjemme, mens andre har treholdsskift og skal have børnepasning til at fungere.
Dansk Industri kårer hvert år den mest erhvervsvenlige kommune i Danmark ud fra en række parametre. Ikast-Brande topper listen år efter år og gjorde det også i 2024. Ikke kun på grund af børnepasning, men fordi de er gode til mange andre ting. Til sammenligning ligger Guldborgsund Kommune nummer 35, Lolland Kommune nummer 68, og Vordingborg ligger på en 81. plads – ud af 98 kommuner.
At ligge højt på listen betyder ikke alt. Odense ligger som nummer 61, men de er førende inden for robotteknologi og har et universitet. Så betyder placeringen på DIs liste knap så meget. Men for Lolland og Guldborgsund Kommune er det nok ikke lige meget.
