Da Ida Jespersen gik i 10. klasse på Borgerskolen i Maribo, var hun som mange andre unge i tvivl om, hvad hun skulle i fremtiden.
– Jeg vidste ikke rigtig, hvad jeg skulle. Det brugte jeg meget tid på, sagde Ida Jespersen.
Hendes mor er bygningsmaler, og Ida ville så også søge ind på malerskolen. Det var dog lidt sværere end som så.
– Jeg skulle have en læreplads med det samme. Så jeg tænkte, at så måtte jeg tage 10. klasse færdig. Efter det foreslog min far, at jeg kunne komme over og arbejde hos ham, mens jeg lige tænkte lidt over sagerne, fortæller Ida Jespersen.
Far er entreprenør
Ida Jespersens far har et entreprenørfirma, og hurtigt fandt hun ud af, at æblet ikke var faldet langt fra stammen.
– Jeg synes da egentlig, det var ret sjovt at komme lidt i jorden og arbejde med store maskiner, siger anlægsstruktøreleven, der trods sine lange, fine salon-negle ikke er bange for at tage fat på lige fod med gutterne.
Hjertet er på Lolland
Ida Jespersen fik en kontakt på Femernbyggepladsen, tog ned og præsenterede sig, fik en læreplads og startede på CELF i august sidste år. I januar rykkede hun fra skolebænken ind i dumperen på byggepladsen, og hun har ikke set sig tilbage.
– Jeg vil gerne blive ved med at arbejde her, og jeg bliver umiddelbart boende her på Lolland. Det er jo her, mit hjerte er. Det vil det altid være, forklarer hun og klapper sig på brystkassen.
En af gutterne
Når Ida Jespersen kører på arbejde, er hun en af gutterne. Som en ud af to kvindelige anlægsstruktørlærlinge på Femernbyggeriet i Rødbyhavn, og som eneste pige i klassen på CELF i Nykøbing, er hun for længst faldet ind i skurvognssnakken.
– I starten skulle de da lige se mig lidt an. Men jeg tog lidt pis på dem, og så var jeg jo en af drengene. De skulle lige se, hvor meget de kunne joke med mig.
Har fået sin egen legeplads
Men Ida Jespersen kunne alligevel godt tænke sig, at der var flere piger i faget.
– Pigerne er nok lidt mere fokuserede på, hvordan det kommer til at se ud bagefter, mens gutterne bare ser noget, der skal gøres, og så gør de det bare.
Opfandt ”nussepind”
På uddannelsen får eleverne også mulighed for at komme med deres bud på nye metoder, som kan gøre arbejdet lettere.
– Vi har fundet en metode til, når der skal stampes under et rør. Her bøjer vi en metalstang, og så kan vi komme ind i de helt små revner, hvor vi ellers ikke kan komme ind. Det kalder vi en nussepind, griner hun og forsikrer, at det er en af drengene i klassen, der har fundet på navnet.
– Det bliver nok lidt svært at holde masken til eksamen, hvis jeg skal forklare, hvad vi bruger den til.
