41 arbejdere fortsat fanget i kollapset indisk tunnel
Redningsarbejdere står ved indgangen til en tunnel, hvor 41 vejarbejdere er fanget, efter at en del af tunnelen kollapsede, i Uttarkashi i den nordlige delstat Uttarakhand, Indien, 16. november 2023. Foto: STRINGER/Ritzau ScanpixFoto: STRINGER/Ritzau Scanpix
Bernt Hertz JensenBerntHertz Jensen
OffentliggjortSidst opdateret
Opdateret 27-11-2023 15:08 med grafik fra Ritzau – 41 arbejdere har nu været fanget i en sammenstyrtet tunnel i det nordlige Indien i 15 dage. Nu er seks såkaldte “rat hole” minearbejdere fra Delhi og Jhansi er ankommet for at grave manuelt gennem de små tunneler. Det skriver indianexpress.com.
Boremaskine brød sammen Efter et nedbrud af en boremaskine, har redningsholdet måttet skifte strategi. De sidste to dage har holdet arbejdet på at bore vertikalt ned ovenfra tunnelen, og var mandag morgen nået cirka 31 meter af de nødvendige 86 meter for at nå de indespærrede arbejdere.
Desuden ankom en enhed fra Madras Sappers, som er en del af det indiske hærs ingeniørkorps, søndag morgen for at assistere med redningsoperationerne.
Vil grave manuelt Tidligt mandag morgen blev de fastklemte klinger på boremaskinen i Silkyara-tunnelen fjernet. Nu fjerner redningsholdet 1,5 meter beskadiget rør. Da maskinen, der borede gennem murbrokkerne i den kollapsede tunnel, brød sammen, markerede det endnu en stor tilbageslag i bestræbelserne på at nå de fangede arbejdere. Nu planlægger redningsholdene at grave manuelt gennem det resterende murbrokker for at nå de fanget arbejdere, oplyser embedsmænd til indianexpress.com.
Tjener under 2.000 kroner om måneden De 41 mand inde i den sammenstyrtede tunnel har det ifølge indiske embedsmænd godt. Der er tale om lavtlønnede, indiske tunnelarbejdere, der tjener mellem knap 1.500 og 2.000 danske kroner om måneden på at arbejde i tunnelen.