FOR ABONNENTER

Biogasanlæg koblet på milliarddyr gasledning

Gasledningen, der kostede omkring 1,5 mia. kr. at etablere, har siden 2024 reelt kun haft én kunde: Nordic Sugar.

Foto: Evida
Offentliggjort Sidst opdateret

Det første biogasanlæg er nu koblet på gasledningen Grøn Gas Lolland-Falster, som siden åbningen har haft svært ved at tiltrække kunder.

Nysted Bioenergi er blevet tilsluttet det danske gasnet via den omdiskuterede gasledning, og dermed får anlægget mulighed for at sende grøn gas ud til både lokale virksomheder og resten af landet.

Samtidig markerer tilkoblingen en national milepæl: Det er biogasanlæg nummer 60, der leverer gas til det danske net.

Første reelle udvidelse

Gasledningen, der kostede omkring 1,5 mia. kr. at etablere, har siden 2024 reelt kun haft én stor kunde, Nordic Sugar.

Planen var ellers en bred erhvervstilslutning. Flere virksomheder viste interesse og indgik aftaler, men trak sig senere, da tilslutningsprisen steg markant.

Dermed bliver Nysted Bioenergi den første nye aktør, der faktisk kobles på infrastrukturen. Ifølge Evida er der i forbindelse med tilslutningen etableret 8 km distributionsledning samt en modtagerstation til at håndtere gassen fra anlægget.

Skal give nyt liv til gasledningen

Nysted Bioenergi, der ejes af Bigadan, behandler årligt omkring 100.000 tons biomasse fra blandt andet landbrug og sukkerproduktion. I fuld drift kan anlægget levere 8,5 mio. kubikmeter biogas om året, svarende til cirka 3.000 husstandes forbrug.

Hos Bigadan peger man på, at tilkoblingen åbner for yderligere udbygning. 

- Vi kan udnytte flere biomasser og producere mere gas. Samtidig giver det potentielt mulighed for et PtX-anlæg, siger direktør Henrik V. Laursen i en pressemeddelelse.

På landsplan spiller biogas en stadig større rolle. Ifølge Evida blev der i 2025 sendt 653 mio. kubikmeter biogas ind i gasnettet, hvilket reducerede CO2-udledningen med omkring 1,5 mio. ton.

Biogas udgør nu cirka 40 pct. af gassen i det danske net.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode