På fire år er der blevet færre fysiske butikker i både Guldborgsund og Lolland, men tilbagegangen er mindre end i landet som helhed. Fra 2020 til 2024 er antallet af butikker faldet med 5,4 pct. i Guldborgsund og 3,3 pct. på Lolland.
På landsplan er faldet 7,5 pct., viser en ny analyse fra SMVdanmark.
Forskellen bliver også tydelig, når antallet af butikker sættes i forhold til indbyggertallet. Lolland har 2,8 butikker pr. 1.000 indbyggere og Guldborgsund 2,5, mens landsgennemsnittet ligger på 2,4.
Mads Stærk, udviklingsdirektør i Business Lolland-Falster, peger især på turismen som en forklaring på, at Lolland-Falster holder bedre stand. De mange gæster giver butikkerne et større kundegrundlag i dele af året, og på Falster fremhæver han Marielyst som en vigtig motor for detailhandlen i Nykøbing.
- Det er glædeligt, at vi klarer os bedre end mange andre. Det skyldes nok især, at vi har en stærk turisme, og den er med til at drive efterspørgslen og holde hånden under mange butikker, siger han.
Selv om tilbagegangen på Lolland og Falster er mindre, peger pilen dog fortsat i den gale retning. Mads Stærk ser udviklingen i sammenhæng med to større forandringer, som har påvirket detailhandlen gennem en årrække.
For det første har befolkningsudviklingen reduceret kundegrundlaget i dele af Lolland-Falster, mens en større del af forbruget samtidig er flyttet over på nettet. Når købekraften og antallet af potentielle kunder falder, bliver der ifølge udviklingsdirektøren også grundlag for færre fysiske butikker.
Derfor hænger fremtiden for butikslivet tæt sammen med arbejdet med at tiltrække flere mennesker til området. Turister er i dag afgørende for omsætningen i højsæsonen, mens flere fastboende kan give butikkerne et større kundegrundlag gennem hele året.
- Vi er nødt til at udvide kundegrundlaget. Det er det, der skal holde på butikkerne. Der skal flere mennesker til området, hvis vi vil have flere butikker og mere byliv, siger Mads Stærk.
Business Lolland-Falster arbejder sammen med handelsstandsforeningerne om udviklingen i de større handelsbyer. Ifølge Mads Stærk er en del af indsatsen at forsøge at tiltrække nye butikker, når der opstår ledige lokaler.
Han forventer samtidig, at bymidterne skal tilpasses en virkelighed med færre butikker, og peger blandt andet på parkering, adgangsforhold, varelevering og de enkelte lokalers størrelse som forhold, der har betydning for butikkernes muligheder. Tomme butikslokaler kan samtidig få andre funktioner og dermed være med til at samle mere aktivitet i centrum.
- Når der er behov for færre butikker, skal vi eksempelvis blive bedre til at have caféer og lignende i de tomme lokaler eller lave nye boliger, så der også bliver en større koncentration i centrum af byen, siger Mads Stærk.
