FOR ABONNENTER

Claus Meyer skyder igen millioner i hotel

Trods gentagne underskud fortsætter kokken med at støtte hotellet økonomisk og sikrer dets fremtid.

I 2024 har Claus Meyer tilført flere penge til Hotel Saxkøbing.
Offentliggjort Sidst opdateret

Claus Meyer har endnu en gang åbnet pengekassen for at holde liv i Hotel Saxkjøbing. Det lokale hotel kom også i 2024 ud med et større underskud.

Underskuddet i Hotel Saxkjøbing A/S landede sidste år på 2,8 millioner kroner. Det er næsten det samme som året før.

Alligevel fortsætter Claus Meyer med at støtte hotellet økonomisk. I 2024 har hans selskab, Claus Meyer Holding A/S, tilført tre millioner kroner som tilskud eller gældseftergivelse. Pengene er bogført direkte på egenkapitalen og skal altså ikke betales tilbage.  Han har ejet selskabet siden det blev stiftet i 2006 og har haft 100 procents ejerskab siden 2018.

Underskud i Hotel Saxkjøbing

2024: - 2.783.000 kr. 

2023: - 2.847.000 kr. 

2022:  - 2.400.000 kr. 

2021: - 1.378.000 kr. 

2020: - 2.065.000 kr.

Tallene er efter skat og hentet fra selskabets årsregnskaber. Beløbene er afrundet til nærmeste hele tusinde kroner.

Samtidig har Meyer Holding øget sin langfristede udlån til hotellet til i alt 12,3 millioner kroner. Det fremgår af regnskabet, at der ikke er aftalt afdrag, og at pengene først skal betales tilbage, når hotellet får råd.  

Mange år med underskud

I 2022 lød underskuddet på 2,4 millioner kroner. Dengang forklarede Claus Meyer, at året havde været præget af en vanskelig genopstart efter nedlukningerne. Han udtrykte samtidig håb om, at 2023 ville blive bedre.

I både 2023 og 2024 er det fortsat gået den gale vej. Bruttofortjenesten steg i 2024 til 6,6 mio. kr., men udgifterne fulgte med – især personaleudgifterne, der voksede til 8,2 mio. kr. Hotellet havde i gennemsnit 22 ansatte i løbet af året.

Kapital og tillid

Hotellets egenkapital er trods underskuddet vokset til knap 3,8 mio. kr. Det skyldes alene den økonomiske støtte. Claus Meyer har desuden givet en formel garanti om at tilføre flere penge, hvis det bliver nødvendigt for at sikre driften i 2025.

Ledelsen betegner årets resultat som utilfredsstillende, men forventer forbedringer de kommende år. Der er planlagt besparelser, og der satses på uændret eller øget aktivitet.

Claus Meyer sidder selv som bestyrelsesformand i selskabet og har dermed også det formelle ansvar for udviklingen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode