FOR ABONNENTER

DE: Ny toldaftale gør alle fattigere

EU og USA har indgået en aftale, der lægger 15 procent told på europæiske varer til USA. Dansk Erhverv kalder det et tilbageskridt, der rammer både danske virksomheder og amerikanske forbrugere.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, indgik i weekenden en aftale med USA om told. (Arkivfoto). Foto: Frederick Florin/Ritzau Scanpix
Offentliggjort

EU og USA har indgået en ny handelsaftale, der indfører en generel told på 15 procent på europæiske varer til USA. Hos Dansk Erhverv kalder adm. direktør Brian Mikkelsen aftalen et tilbageslag for verdensøkonomien og en direkte udfordring for danske virksomheder.

Aftalen blev indgået søndag efter måneders forhandlinger, hvor USA’s præsident Donald Trump gentagne gange har truet med toldsatser på op til 30 procent. Med en fast told på 15 procent undgår EU det værste scenarie, men konsekvenserne er ifølge Brian Mikkelsen alvorlige:

– Trump har ændret hele præmissen for international handel. Det her gør danske virksomheders adgang til det amerikanske marked langt dyrere og gør os alle fattigere, siger han.

Aftalens hovedpunkter:

  • 15 procent told på langt de fleste EU-varer til USA, inkl. biler, halvledere og visse lægemidler.

  • Nultold på strategiske varer som flydele, udvalgte kemikalier og råstoffer.

  • Alkohol holdes udenfor aftalen.

  • USA og EU indfører kvotesystem for stål og aluminium med gradvis toldnedsættelse.

  • EU forpligter sig til store indkøb af amerikansk energi og militært udstyr.

USA er Danmarks største eksportmarked. I 2024 eksporterede danske virksomheder varer for 336 mia. kr. til USA. Dansk Erhverv vurderer, at aftalen vil ramme både eksportører og amerikanske forbrugere hårdt, selvom nogle sektorer er undtaget.

Forudsigelighed, men høj pris

Mikkelsen fremhæver, at aftalen giver mere forudsigelighed efter en kaotisk periode, men understreger samtidig, at forhøjede toldsatser vil ramme bredt:

– Øget told gavner ingen. Det her er negativt for danske virksomheder, især dem med stor eksport til USA. Alle er tabere, siger han.

Flere danske virksomheder har ifølge Dansk Erhverv allerede flyttet produktion til USA og set på alternative markeder for at dæmpe konsekvenserne. Men Mikkelsen advarer om, at aftalen uundgåeligt vil ramme også de bedst forberedte.

EU skal stå fast

Dansk Erhverv har været i løbende dialog med både danske ministerier og Bruxelles og opfordrer nu til, at EU er klar til at genforhandle aftalen.

– Vi vil alle stå bedre uden den her aftale. Den danske regering og EU må holde sammen og være parate til at lægge pres på amerikanerne, siger Mikkelsen.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har fremhævet, at aftalen kan danne ramme for lavere toldsatser fremover og for at fjerne andre handelsbarrierer. Det giver ifølge Dansk Erhverv et lille håb om, at aftalen kan forbedres over tid.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode