Femern-byggeriet sælger rødvin i Maribo

Indehaver af 2010 Vin & Velsmag i Maribo, Michael Gullits, mærker, at Femern-projektet drypper af på lokale erhvervsdrivende som ham.
Indehaver af 2010 Vin & Velsmag i Maribo, Michael Gullits, mærker, at Femern-projektet drypper af på lokale erhvervsdrivende som ham.
Offentliggjort Sidst opdateret

Anlægsprojektet af Femern Bælt-tunnelen giver ringe i vandet mange steder i lokalsamfundet på Lolland. Og det er ikke kun i entreprenør- og anlægsbranchen.

Også hos vinbutikken 2010 Vin & Velsmag på i Maribo mærker indehaver Michael Gullits nærheden til danmarkshistoriens største anlægsprojekt.

– Femern-projektet drypper også lidt af på os og giver noget ekstra salg. Der er mange lokale virksomheder og lokale ansatte på Femern Bælt-byggeriet, og det gør jo, at der bliver mere vækst i vores område, og derfor smitter det af i en eller anden udstrækning, siger Michael Gullits.

Gaver og netværksmøder
Han er uddannet sommelier og importerer selv vin hjem til Maribo, hvor han har et stort lager i forlængelse af den 400 kvadratmeter store vinbutik.

2010 Vin & Velsmag leverer gavekurve og vin til receptionsgaver til både Femern-konsortier og underleverandører.

Derudover benytter leverandører til Femern-byggeriet vinbutikken til at holde netværksmøder med efterfølgende vinsmagning.

– De arrangementer har vi en hel del af, siger Michael Gullits.

Vil have hyggelige omgivelser
Der er også virksomheder, som holder en leverandørdag i vinbutikkens lokaler, hvor virksomheden præsenterer nogle nye produkter, som kan bruges på Femern-byggeriet.

– Så vælger de os, fordi vi har Danmarks flotteste vinbutik. De vil gerne være i nogle hyggelige omgivelser, som er lidt nede på jorden. Og det er det, vi kan levere, fortæller Michael Gullits.

Han har dog svært ved at sætte tal på, hvor meget omsætningen er steget som følge af Femern-effekten.

– Det er svært at sige, fordi nogle af underleverandørerne er lokale, som handlede her i forvejen, og de sidste to-tre år har vi også været ramt af corona, så tallene er meget usikre. Men vi kan mærke, hvordan det blomstrer dernede i Rødbyhavn, og at der kommer kunder fra Femern Bælt-byggeriet og handler hos os. I det hele taget er der kommet flere mennesker til vores landsdel, og det smitter af på omsætningen, forklarer Michael Gullits.

Kvalitet rangerer højest
2010 Vin & Velsmag har et samarbejde med flere end 50 vingårde og familierne bag, som Michael Gullits jævnligt besøger for at tjekke, at kvaliteten af vinene er i orden.

Og hvis der er et særligt kendetegn på, hvilken vin Femern-folket foretrækker, så er det overvejende da også, at det skal være god kvalitet.

– De vil have god kvalitet. De går ikke efter det allerbilligste. Det er det mest kendetegnende. Og så kan det også være specialøl. Det er ret populært, fortæller Michael Gullits.

Han har været med i leverandørnetværket FB Suppliers fra begyndelsen og er glad for de kontakter, netværket giver.

– Vi får nogle gode forbindelser til de møder. Det gode ved netværksmøderne er, at du fortæller om din virksomhed, og hvad du kan tilbyde til de andre i netværket, så de kan anbefale din virksomhed. Så det handler om at bruge hinanden og snakke godt om hinanden, siger Michael Gullits.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode