Femernprojektet giver travlhed på autoværkstedet

De mange værkstedskunder fra Femernkonsortierne skaber international atmosfære på autoværkstedet hos Lumbye Biler i Nakskov , fortæller salgschef Per Voigt Hansen.
De mange værkstedskunder fra Femernkonsortierne skaber international atmosfære på autoværkstedet hos Lumbye Biler i Nakskov , fortæller salgschef Per Voigt Hansen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke kun i Rødbyhavn, at Femern Bælt-tunnelen kaster ekstra aktivitet af sig til det lokale erhvervsliv. I Nakskov kan Lumbye Biler takke megaprojektet for en overraskende vækst i værkstedsaktiviteten.

– Det er lidt utroligt, men på værkstedssiden har vi fået vildt mange Femern-biler til service, siger en begejstret Per Voigt Hansen, salgschef hos Lumbye Biler.

Almindelige personbiler
Overraskende nok er det ikke hverken bulldozere, dumpertrucks eller andre køretøjer på gule nummerplader, der ruller ind på værkstedet.

– Man skulle måske tro, at det var varevogne eller gulpladebiler, men det er faktisk mest almindelige personbiler med hvide nummerplader, afslører Per Voigt Hansen.

Leasingselskaber forlanger autoriserede værksteder
En af grundene til denne usædvanlige vækst er, at leasingselskaber i København sender konsortiernes Renault Clio’er hele vejen til Nakskov for service.

– Det er et krav fra leasingselskabet, at det skal være et autoriseret værksted, som servicerer bilen, og så kører de over til os i Nakskov eller vores afdeling i Nykøbing, forklarer salgschefen.

Denne uventede tilstrømning af biler har også bragt en international atmosfære til værkstedet. Der er pludselig mange spaniere, franskmænd, portugisere, englændere og mange andre nationaliteter, som får serviceret bil på værkstedet.

Positiv afsmitning
Femern Bælt-tunnelen har helt tydeligt en positiv afsmitning langt uden for dens egentlige byggezone. Lokale virksomheder som Lumbye Biler oplever allerede mærkbare fordele, og med flere år til projektets fuldførelse er dette kun begyndelsen.

– Det har helt klart en positiv afsmitning på vores forretning, konstaterer Per Voigt Hansen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode