Forsvarsgigant ser Rødbyhavn som mulig fregatbase

Den store tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn er i spil som muligt produktionssted for Danmarks kommende krigsskibe. Femern-projektets forsinkelser kan få betydning for planerne.

Rødbyhavn kan komme i spil som produktionssted for fremtidige danske krigsskibe. Foto: Sund & Bælt
Offentliggjort

Den store tunnelelementfabrik ved Rødbyhavn kan få en helt anden opgave, når produktionen til Femern-tunnelen en dag er afsluttet.

Den tyske forsvarskoncern Rheinmetall og dets datterselskab Naval Vessels Lürssen, NVL, har nemlig udset sig fabrikken som et muligt dansk produktionssted for kommende fregatter til Søværnet.

Det skriver Forsvarsindustri.dk med henvisning til branchemediet Defence Nordic. Ifølge mediet har NVL foreslået at bruge Sund & Bælts produktionsfaciliteter i Rødbyhavn, når Femern-projektet ikke længere har brug for dem. Dermed kan de eksisterende faciliteter bruges frem for at skulle etablere et helt nyt dansk skibsværft.

Rheinmetall vurderer samtidig, at koncernens fregatdesign er så langt fremme, at et projekt kan sættes i gang med relativt kort forberedelsestid. Det er endnu ikke offentliggjort, hvilken fregattype der i givet fald kan blive bygget i Rødbyhavn.

Femern-tidsplan skaber usikkerhed

En afgørende faktor bliver, hvornår fabrikken rent faktisk kan overgå til andre formål. Produktionen og nedsænkningen af tunnelelementerne vil være hovedaktiviteten på Femern-projektet i de kommende år, oplyste Sund & Bælt i juni, og selskabet arbejder samtidig på en ny samlet tidsplan for byggeriet efter de betydelige forsinkelser.

Den nye tidsplan skal først udarbejdes, når fem standardelementer og ét specialelement er nedsænket. Dermed ligger der endnu ingen fast dato for, hvornår produktionsfaciliteterne ved Rødbyhavn kan frigives til andre aktiviteter.

Det kan få betydning for fregatplanerne. Defence Nordic peger på, at Rheinmetalls mulighed for hurtigt at gå videre med et fregatprojekt står over for den usikre tidsplan for det foreslåede danske produktionssted.

Blev en del af Rheinmetall i marts

NVL blev en del af Rheinmetall 1. marts i år, og med overtagelsen rykkede den tyske forsvarskoncern for alvor ind i militær skibsbygning. NVL beskæftiger omkring 2.100 medarbejdere og har flere værfter i Nordtyskland.

Muligheden for at bruge fabrikken i Rødby til forsvarsproduktion har været på bordet før.  Både Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner pegede allerede i april 2025 på Rødbyhavn som et muligt sted at bygge nye skibe til Søværnet.

Fabrikken og den tilhørende arbejdshavn står til at blive bevaret efter Femern-byggeriet. Folketinget vedtog i december 2023 en lov, der gør det muligt at fortsætte området under statsligt ejerskab i Sund & Bælt, når produktionen af tunnelelementerne er afsluttet.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode