Grønne penge til Holeby: Skal udvikle fremtidens skibsmotor

MAN Energy Solutions i Holeby er centrum for et banebrydende grønt energiprojekt, der kan ændre fremtiden for den maritime sektor.

2020-11-03-Copyright: PF Anders Knudsen, LF Folketidende, Nykøbing.Holeby.MAN disel har ikke haft grund til at fyre nogle medarbejdere
Offentliggjort Sidst opdateret

MAN Energy Solutions i Holeby er centrum for et banebrydende grønt energiprojekt, der kan ændre fremtiden for den maritime sektor. Projektet, “NH3 Spark – FutureFlex”, har modtaget 31 millioner kroner i støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Projektet er blandt de 40 nye energiprojekter, som tilsammen har fået 403 millioner kroner til udvikling af grønne teknologier.

Fremtidens brændstof

Målet med NH3 Spark-projektet er at ombygge en 4-takts marinemotor, så den kan drives udelukkende på grøn ammoniak (NH3), uden behov for fossile hjælpebrændstoffer. Det vil være første gang, at en motor af denne størrelse og type demonstrerer dette potentiale i praksis.

”Det er et stort skridt inden for den grønne omstilling af den maritime sektor, vi nu forsøger at tage. Ren ammoniak som brændstof i en 4-takts motor af industriel relevant størrelse, uden behov for pilot indsprøjtning, er aldrig tidligere påvist i en kommercielt tilgængelig motor. Løsninger som denne kan blive afgørende for den maritime sektors overgang til en CO2-neutral fremtid – og samtidig være med til at fastholde Danmarks førende position på søfartsområdet,” fortæller projektleder Jarl Klüssmann, MAN Energy Solutions, Holeby.

Projektet er en vigtig milepæl for MAN Energy Solutions, som spiller en central rolle i udviklingen. Virksomheden, der er verdenskendt for sine skibsmotorer, samarbejder med førende partnere som DTU Construct og Skovgaard Energy. Sammen vil de teste motorens egnethed til både nybyggeri og ombygning af eksisterende skibe, hvilket kan åbne for en bred anvendelse af teknologien i den maritime industri.

En fremtid med grønne løsninger

NH3 Spark-projektet er en del af en større indsats, hvor EUDP støtter udviklingen af grønne energiteknologier. I denne ansøgningsrunde har EUDP uddelt 403 millioner kroner til 40 projekter. Samlet set har programmet i 2024 uddelt 610 millioner kroner, hvilket inkluderer midler fra årets finanslovsbevilling .

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode