Handelskammer Lübeck kræver handling efter ny Femern-forsinkelse

Industri- og handelskammeret i Lübeck kræver en holdbar tidsplan og højeste prioritet til de tyske forbindelser, der skal føre trafikken videre fra Femern.

Det har affødt kritik, at Femern-forbindelsen endnu engang er blevet forsinket.
Offentliggjort

Den nye tidshorisont for Femernsundtunnelen møder skarp kritik hos IHK Lübeck, det lokale industri- og handelskammer.

– Den yderligere forsinkelse af byggeriet af den nye Femernsundtunnel er beklagelig og uforståelig, skriver kammeret i et svar til FemernBusiness.

Tunnelen skal føre biler og tog fra Femern til det tyske fastland, når de er kommet gennem Femern Bælt-tunnelen. Men en ny tysk plan angiver nu åbning senest i 2035 mod tidligere 2031/2032.

Ifølge IHK Lübeck kan Femern-forbindelsens fulde potentiale først udnyttes, når vej og jernbane på tysk side også er klar til at håndtere trafikken.

Forsinkelserne forlænger dermed virksomhedernes usikkerhed og udskyder mulighederne i en bedre forbindelse til Skandinavien. En pålidelig tidsplan er især vigtig for logistikbranchen og virksomheder med tætte økonomiske forbindelser til Danmark og resten af Skandinavien, fremhæver kammeret.

Derfor retter IHK Lübeck nu et klart krav mod regeringen i Berlin.

– Vi forventer derfor, at den tyske regering giver planlægningen, godkendelsen og gennemførelsen af landanlæggene højeste prioritet og fremlægger en holdbar tidsplan. I stedet for yderligere forsinkelser har erhvervslivet nu brug for sikkerhed og pålidelighed i planlægningen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode