FOR ABONNENTER

Her ligger værdierne bag MSE

Jan Sørensens personlige regnskab blev offentliggjort samme dag som salget til Infra Group og viser en koncern med betydelige værdier samlet i en række selskaber.

Jan Sørensen ejer gennem sit holdingselskab en lang række virksomheder. Arkivfoto: Jan Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Samme dag som salget af MSE Entreprise A/S til den belgiske infrastrukturkoncern Infra Group blev offentliggjort, kom regnskabet fra toppen af koncernen bag den entreprenørvirksomhed fra Nørre Alslev. Tallene viser, at Jan Sørensen står som en af Falsters tunge erhvervsprofiler med betydelige værdier bag sig, selv om året i entreprenørforretningen har været mere ujævnt end normalt.

Jan Sørensen ApS, der er moderselskab i koncernen, lander i det seneste regnskabsår med et overskud på 37,4 mio. kr. efter skat. Egenkapitalen lyder samtidig på 228,6 mio. kr. Resultatet er lavere end året før, og forklaringen hænger sammen med et sværere år i entreprenørforretningen, hvor problemer på Better Energy-projekter har trukket ned.

Salget til Infra Group ændrer ikke på, at koncernen på papiret står med et solidt kapitalgrundlag. Men regnskaberne peger også på noget andet: Skal man forstå, hvor værdierne og ejerposterne reelt ligger, er det ikke nok kun at kigge på øverste selskab.

Det centrale holdingselskab ligger et niveau nede

Den centrale ejerpost i MSE ligger i JSCS Holding ApS. Det er her, den store del af værdierne er samlet, og det er også her, resultater og værdireguleringer fra de underliggende selskaber først slår igennem.

Hvad ejer JSCS

Væsentlige tilknyttede virksomheder: Invebo ApS (100 pct.) 
Inpensas ApS (80 pct.)
Herthadalvej 7 ApS (100 pct.) Havneudvikling ApS (100 pct.)
GBOG ApS (100 pct.)
Vestensborg Park ApS (100 pct.)
EM-Byg ApS (100 pct.)
Toldbodgade 19 ApS (100 pct.)
MSE Entreprise GmbH (100 pct.)

Væsentlige associerede virksomheder: JALA Invest ApS (50 pct.)
Bo-Hus A/S (45 pct.)
Færgestationsvej 4 ApS (33 pct.)

I JSCS Holding ApS endte årets resultat på 31,3 mio. kr., mens egenkapitalen udgør 205,5 mio. kr. Springet op til moderselskabets egenkapital er dermed relativt begrænset, og det understreger, hvor meget af værdilaget der ligger netop her.

Ejerskabet er delt, men med en klar hovedaktionær: Jan Sørensen ejer 75 pct. af JSCS Holding ApS, mens Christian Sørensen ejer de resterende 25 pct. JSCS Holding indgår samtidig i koncernstrukturen under Jan Sørensen ApS.

Et vigtigt forbehold er, at selve salget af MSE ikke er bogført i regnskaberne. Regnskaberne viser derfor først og fremmest, hvordan koncernen så ud før handlen.

Udbytter og værdireguleringer fylder i holdinglaget

JSCS Holding er registreret som et investerings- og holdingselskab uden ansatte. Indtjeningen kommer derfor ikke fra drift i klassisk forstand, men fra afkast og resultater i de selskaber, der ligger under selskabet.

I regnskabet fremgår det, at en stor del af årets resultat kommer fra kapitalandele i tilknyttede virksomheder og fra associerede selskaber. Samtidig modtager holdingselskabet udbytter, som er med til at forklare, hvordan værdier løftes op i ejerleddet.

Det er også her, nøglen ligger, hvis man vil forstå økonomien bag MSE. Det er i høj grad ejerposterne, udbytterne og værdireguleringerne i holdinglaget, der gør, at koncernen kan rumme store værdier ud over den daglige entreprenørdrift.

Bo-Hus som markant minoritetspost

Et af de tydeligste eksempler på, at værdierne ikke kun handler om MSE, er ejerandelen i Bo-Hus A/S. JSCS Holding ejer 45 pct.. Andre markante selskaber er Invebo og Havneudvikling Aps der skal bygge hotel og nyt rådhus på havnen i Nykøbing.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode