Jobmarkedet falder til ro

Femernprojektet er stadig en beskæftigelsesmotor og Femern Agency opruster med en ny rekrutteringskonsulent, selvom jobmarkedet ser ud til at falde til ro.
Femernprojektet er stadig en beskæftigelsesmotor og Femern Agency opruster med en ny rekrutteringskonsulent, selvom jobmarkedet ser ud til at falde til ro.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er mange måder at tage temperaturen på arbejdsmarkedet på. En af dem er at holde øje med antallet af jobannoncer. Dansk Jobindex’ jobbarometer for januar giver en indikation af, at tingene er ved at stabilisere sig.

Sæsonkorrigeret var der 28.200 nye jobannoncer i januar måned. I januar 2020 var der til sammenligning 24100 jobannoncer. Så jobmarkedet ligger stadig over niveauet før corona-krisen. Men antallet af jobannoncer er faldet til et niveau, hvor arbejdsgiverne bør kunne få besat deres stillinger og der ikke længere er mangel på arbejdskraft, undtagen indenfor udvalgte områder som it- og ingeniørstillinger, skriver Jobindex i en pressemeddelelse.

Fald på 15 procent
Sammenlignet med for et år siden er der 15 procent færre jobannoncer. Funktionærstillinger er faldet med 17 procent, mens offentlige stillinger kun er faldet med 11 procent. Salg og Kommunikation er faldet med hele 27 procent. Det kan indikere, at arbejdsgiverne er forsigtige og ikke sætter nye aktiviteter i gang, og derfor efterspørger færre sælgere.

Sammenlignet med før corona-krisen for tre år siden, så er antallet af jobannoncer dog gået kraftigt frem. Sammenlignet med januar 2020, så er Industri og Håndværk er gået hele 43 procent frem, mens Ingeniør og Teknik, Handel og Service og Undervisning alle er gået omkring 20-30 procent frem. Kun Salg og Kommunikation er gået 14 procent tilbage sammenlignet med januar 2020.

Faldet tre procent siden 2008
Sammenlignet med januar 2008 i tiden før finanskrisen er antallet af it-stillinger er kun faldet med tre procent, mens antallet af undervisningsstillinger er faldet med ni procent og antallet af social og sundhedsstillinger er faldet med seks procent. Omvendt er antallet af stillinger indenfor industri og håndværk faldet med 24 procent, salg og kommunikation med 33 procent og handel og service er faldet med hele 38 procent. Så på lang sigt bliver der flere it-stillinger og offentlige stillinger, mens der bliver færre faglærte og ufaglærte stillinger indenfor industri og håndværk, handel og service.

Femernprojektet trækker
Både inden for byggeteknik og bygge og anlæg er antallet af jobannoncer steget indenfor de sidste tre år. Lolland og Guldborgsund kommuners ”fremskudte jobcenter” ved FemernProjektet, Femern Agency, opruster også og søger lige nu en ny rekrutteringskonsulent, så Femernprojektet er stadig en beskæftigelsesmotor på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode