FOR ABONNENTER

Nakskov-elev vinder iværksætterpris

Rasmus Svale Jørgensen fra CELF Nakskov løb med sejren i landsdækkende iværksætterkonkurrence for erhvervselever med sin idé til en digital platform, der skal mindske madspild og fremme FN’s verdensmål.

Rasmus Svale Jørgensen med sit diplom. Foto: Rasmus Degnbol
Offentliggjort Sidst opdateret

Rasmus Svale Jørgensen fra CELF Nakskov tog førstepladsen i iværksætterkonkurrencen for erhvervsuddannelseselever, Kickstart Programme. Det skete ved Danmarks Entreprenørskabsfestival, hvor omkring 2.000 elever, lærere og erhvervsfolk fyldte K.B. Hallen. Festivalen blev arrangeret af Fonden for Entreprenørskab og bød på oplæg, idéudvikling og pitchkonkurrencer på tværs af landets ungdomsuddannelser.

Rasmus Svale Jørgensen imponerede dommerne med sin idé til en digital platform, der har fokus på FN’s verdensmål. Platformen henvender sig primært til elever og ansatte på gymnasier og skal blandt andet kunne bruges til at forhindre madspild i skolernes kantiner.

- Det er en digital platform med fokus på FN’s verdensmål. Man kan bruge den på mange måder, fx til at forhindre madspild på skolens kantiner, fortæller Rasmus Svale Jørgensen.

Han blev både overrasket og stolt over sejren.

– Fantastisk, jeg havde ikke regnet med det, men jeg har lagt virkelig mange timer i det og brugt al min fritid på det. Det er jo ikke bare et skoleprojekt for mig – det er min passion, og det er den fedeste følelse at vinde, siger han.

Vil udvikle projektet videre

Præmien på 10.000 kroner skal bruges til at udvikle idéen videre. Rasmus planlægger at fortsætte arbejdet, når han begynder på Nakskov Gymnasium.

- Jeg vil udvikle videre på projektet og håber på sigt at kunne leve af det. Jeg skal have de nødvendige tilladelser og fortsætte udviklingen, fortæller han.

For Rasmus har deltagelsen i Kickstart Programme været en lærerig oplevelse.

– Iværksætteri er så spændende, og jeg har lært virkelig meget. Det med at pitche for andre mennesker har givet mig nogle kompetencer, jeg ikke havde før. Jeg har også lært, hvor vigtigt det er at spørge om hjælp og sparre med andre, siger han.

Flere unge iværksættere blev hædret

Ud over CELF-eleven fra Nakskov blev der også kåret vindere i de to andre programspor. I Tech Innovation Programme for HTX-elever vandt et hold fra Vejle Tekniske Gymnasium med idéen om et modulært insekthotel. I Business Mind Programme for HHX-elever gik sejren til Julius Wildgang, Lucas Sixhøi, Freja Kjeldgaard og Michala Jensen, der arbejder på at gøre kvitteringer digitale.

Entreprenørskabsfestivalen skal inspirere unge til at tænke kreativt og handlekraftigt – og ifølge arrangørerne viser årets vindere, at iværksætterånden lever stærkt blandt Danmarks unge.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode