SMVdanmark advarer: Femern-væksten kan gå uden om Lolland-Falster

Den faste forbindelse kan skabe arbejdspladser og investeringer på Lolland-Falster, men ifølge SMVdanmark kommer væksten ikke af sig selv. Uden de rette rammer risikerer området først og fremmest at få mere trafik.

Yderst til venstre, direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når Femern-forbindelsen før eller siden står færdig med en ny direkte korridor mellem Danmark og Tyskland, er det langt fra givet, at Lolland-Falster bliver en af de store økonomiske vindere.

For selvom der kan komme stor vækst ud af den faste forbindelse, så er det endnu et åbent spørgsmål, hvilken side af forbindelsen, der ender med at høste gevinsten.

Ganske vist kan Femern åbne nye markeder for virksomhederne på den danske side, men det kræver ifølge Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark, at det lokale erhvervsliv bliver i stand til at gribe mulighederne.

- Femern skal ikke kun gøre turen mellem København og Hamborg hurtigere. Forbindelsen skal også skabe arbejdspladser, investeringer og omsætning på Lolland-Falster og resten af Danmark. Og ikke mindst hos de lokale SMV’er, siger han.

Under selve byggeriet har en lang række danske virksomheder allerede fået opgaver. I juni 2025 havde 1.118 danske og udenlandske underleverandører bidraget til projektet siden 2020, heraf 710 danske virksomheder, ifølge tal fra femern.com.

Men den langsigtede gevinst, når selve forbindelsen står færdig, er en anden udfordring.

- Vi må ikke tro, at væksten kommer af sig selv. Hvis virksomhederne mangler arbejdskraft, kapital og gode rammevilkår, risikerer vi, at trafikken passerer, mens gevinsterne lander andre steder, siger Jesper Beinov.

Han peger blandt andet på turisme, fødevarer, byggeri samt transport og logistik som brancher, hvor forbindelsen kan give virksomheder på Lolland-Falster lettere adgang til kunder og samarbejdspartnere. Men det kræver også, at kommunerne på begge sider af Femern Bælt arbejder sammen, mener han.

- Det tværkommunale samarbejde er rigtig vigtigt, både mellem Guldborgsund, Lolland og Vordingborg, men også med de nordtyske kommuner. Samtidig skal de lokale SMV'er også kunne vækste her i byggefasen, så den fortsatte inddragelse af dem er helt nødvendig.

Alternativet er ifølge Jesper Beinov, at en historisk investering ikke sætter det aftryk på lokalområdet, som den kunne.

- Hvis ikke vi skaber ordentlige rammer for det lokale erhvervsliv, så får Lolland-Falster mere trafik, men for lidt varig vækst. Det vil være en enorm tabt mulighed for både området og resten af Danmark.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode