FOR ABONNENTER

Softline presses af afmatning – men fastholder strategien 

Den lokale møbelproducent fra Maribo har mærket det globale opbremsning i 2024. Det ses tydeligt i regnskabet, men bedre tider venter, siger direktøren.

Softline i Maribo.
Offentliggjort Sidst opdateret

Softline A/S landede i 2024 et overskud efter skat på 7,6 millioner kroner. Det er et fald på 1,5 millioner i forhold til året før. Bruttofortjenesten faldt fra 40,7 til 36,1 millioner kroner, og driftsresultatet gik tilbage med 20 procent.

Ifølge årsrapporten er resultatet påvirket af den generelle markedssituation med højere renter, stigende fragtpriser og lavere investeringslyst – både blandt virksomheder og private forbrugere.

- Krisetider får mange til at vente med deres investeringer, siger direktør Finn H. Sørensen. Han peger samtidig på, at usikre tider ofte også fører til forandringer og nye bevægelser i markedet.

Derfor har Softline i 2024 valgt at øge salgs- og markedsføringsindsatsen, samtidig med at virksomheden videreudvikler sit sortiment. Ifølge direktøren handler det om at stå klar med stærke produkter, når markedet vender igen.

Kort om Softline

Nøgletal (2024)

Bruttofortjeneste: 36,1 mio. kr.

Årets resultat: 7,6 mio. kr.

Egenkapital: 56,5 mio. kr.

Likvide midler: 30,7 mio. kr.

Eksportandel: 93%

Gns. antal ansatte: 44

Udbytte: 7 mio. kr.

Direktør: Finn Herluf Sørensen

Sortimentet tilpasses løbende kundernes forventninger til design, kvalitet, bæredygtighed og pris – og den linje fastholdes også i 2025.

Pænt udbytte

Trods det lavere resultat udbetaler Softline endnu en gang et udbytte på 7 millioner kroner. Det sker samtidig med, at egenkapitalen vokser til 56,5 millioner kroner og soliditetsgraden når 85 procent. Virksomheden har næsten ingen gæld og råder over knap 31 millioner kroner i likvide midler.

Ifølge årsrapporten vurderes resultatet at være acceptabelt i forhold til markedsforholdene.

Stor eksport

Softlines møbler sælges i 60 lande verden over – og 93 procent af salget går til eksport. Hovedproduktionen ligger fortsat i Maribo, hvor virksomheden har eget polsterværksted.

Udvidelsen af salgsnetværket har været et centralt indsatsområde i 2024, og det er her, Finn H. Sørensen ser potentialet i de forandringer, der kan opstå i krisetider. Nye konstellationer og ændrede behov blandt kunderne kan skabe åbninger, som Softline forsøger at udnytte.

Samtidig har virksomheden arbejdet videre med sin bæredygtighedsstrategi. Produkterne udvikles med fokus på holdbarhed, genbrug og mulighed for udskiftning af enkeltdele. 

Virksomheden havde i gennemsnit 44 ansatte i 2024 – mod 52 året før. Lønomkostningerne er faldet med cirka 2,1 millioner kroner. Udviklingen afspejler både lavere aktivitet og organisatoriske tilpasninger, fremgår det af regnskabet.

Softline forventer et resultat før skat på omkring 8 millioner kroner i 2025. Investeringerne i distributionsnetværket ventes at være fuldt gennemført i løbet af året og bidrage positivt til indtjeningen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode