Tyskerne kommer: En halv million ekstra overnatninger

Åbningen af Femern-tunnelen vil give massivt ekstra rykind af turister sydfra, spår en analyse fra det nye destinationssamarbejde SMA-Z.
Åbningen af Femern-tunnelen vil give massivt ekstra rykind af turister sydfra, spår en analyse fra det nye destinationssamarbejde SMA-Z.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når Femern Bælt-tunnelen står færdig i 2029, forventes Østdanmark – herunder Lolland-Falster – at opleve et massivt opsving i antallet af tyske turister. En ny analyse fra Strategic Marketing Alliance – Zealand (SMA-Z) peger på, at op til 10 millioner tyskere har regionen på radaren som en kommende feriedestination. For over halvdelen af disse potentielle turister er den nye tunnel afgørende for, at de reelt vil vælge Lolland-Falster, Sjælland eller Møn som feriemål.

Femern-forbindelsen gør rejsen mellem Tyskland og Danmark hurtigere og nemmere. Det vil gøre området langt mere tilgængeligt. Over fem millioner tyskere vurderer, at deres chancer for at besøge Lolland-Falster stiger betydeligt, når tunnelen åbner. Lindy Kjøller, destinationschef for Visit Lolland-Falster, kalder den nye forbindelse en gamechanger for hele turismeindustrien på øerne.

– Femern-tunnelen ændrer vores markedsforhold fundamentalt. Vi går fra primært at fokusere på danske turister til at skulle modtage tyskere i stor stil. Det kræver tilpasning på alle niveauer – lige fra feriehuse til hotelkapacitet, siger Lindy Kjøller i en pressemeddelelse.

Mangler plads til 500.000 ekstra overnatninger
En tilhørende undersøgelse foretaget af HBS Economics viser, at Region Sjælland alene vil opleve over 500.000 flere internationale overnatninger årligt på grund af den øgede tilgængelighed, som tunnelen skaber. Især tyske turister vil søge mod regionens ferieboliger, da 70% af de adspurgte foretrækker at bo i feriehus under deres ophold.

Men netop her ligger en udfordring. På Lolland-Falster er kun 10% af de knap 11.900 feriehuse i dag til rådighed for udlejning, hvilket sætter kapaciteten under pres. Kjøller peger på, at det er nødvendigt at gøre det mere attraktivt for ejerne at udleje deres ferieboliger, hvis man skal kunne imødekomme den kommende turiststrøm.

Sprechen Sie Tysk?
For at imødekomme de tyske gæster vil det være nødvendigt for de lokale turismevirksomheder at investere i både tysktalende personale og skiltning samt markedsføringsmateriale på tysk. Ifølge analysen finder 46% af de adspurgte tyskere det vigtigt, at personalet kan tale tysk, mens over halvdelen ønsker informationsmateriale på deres modersmål.

– Vi skal være klar til at tage imod tyskerne med åbne arme og den rette service. Det kræver en stor indsats, men potentialet er enormt, konkluderer Lindy Kjøller.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode