Venturepengene går næsten uden om Lolland-Falster

Danmark er blandt Europas stærkeste venturemarkeder, men på Lolland-Falster er investeringerne næsten ikke til at få øje på.

Sara Sande, Partner og Head of Thematic Venture Investments i EIFO
Offentliggjort

Danmark hører til blandt Europas elite, når det kommer til venturekapital. Men bevæger man sig ned mod Lolland-Falster og Sydsjælland, bliver der meget langt mellem investeringerne.

I 2025 blev der investeret venturekapital i danske virksomheder i 135 investeringsrunder, og i EIFOs løbende ventureliste står yderligere 73 transaktioner registreret fra januar til juli i år.

Men siden begyndelsen af 2025 er blot én registreret ventureinvestering gået til en virksomhed i Lolland, Guldborgsund eller Vordingborg, go den landede hos Insutex, der laver isoleringsmaterialer af genanvendt tekstilaffald, især bomuld. Virksomheden fra Nykøbing Falster, der i februar i år hentede 2,5 millioner kroner fra Antler og EIFO.

Ifølge EIFO er der dog en helt naturlig forklaring på den skæve geografi.

- Mange venturefinansierede virksomheder vokser frem i miljøer omkring universiteter og forskningsinstitutioner, hvor der er større og bredere adgang til talent, forskning, kapital og netværk, siger Sara Sande, Partner og Head of Thematic Venture Investments i EIFO.

Derfor er venturevirksomhederne også ofte koncentreret omkring de største byer. Skal der vokse flere virksomheder med potentiale til at hente den type kapital frem lokalt, kræver det ifølge EIFO stærkere miljøer omkring dem.

- Hvis man vil se flere vækstvirksomheder lokalt, handler det først og fremmest om at skabe stærke miljøer, hvor iværksættere kan finde kapital, kompetencer og netværk. Ventureinvestorer følger som regel de stærke virksomheder og ikke geografien, siger Sara Sande.

Lys forude

Samtidig understreger EIFO, at venturekapital kun er relevant for en mindre del af erhvervslivet, og at andre finansieringsformer vil være mere oplagte for langt de fleste virksomheder.

Den geografiske skævhed betyder dog ikke, at EIFO har opgivet ambitionen uden for de store byer.

- Vi har en klar ambition om, at der skal være vækst og iværksætteri i hele landet, og derfor er det også en af de fem strategiske dagsordener i EIFOs 2030-strategi, siger Sara Sande.

Og netop på Lolland-Falster ser hun tegn på, at nogle af de miljøer, der kan skabe nye vækstvirksomheder, er på vej.

- Lige nu er der en spændende udvikling på Lolland-Falster, hvor Femern Bælt-projektet eksempelvis har fået DTU til at etablere aktiviteter i området, hvilket allerede nu bygger bro mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv.

EIFO fremhæver samtidig Business Lolland-Falsters arbejde med at skabe mere iværksætteri i området.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode