Vordingborgs borgmester sigter efter 1.000 nye jobs

Manglen på kvalificerede medarbejdere udfordrer erhvervslivet i Vordingborg. Samtidig vil borgmesteren gøre kommunen klar til nye virksomheder og flere jobs.

Borgmester Michael Seiding Larsen (V)
Offentliggjort

Op mod 1.000 nye arbejdspladser i og omkring kommunen. Det er målet for Vordingborgs borgmester, Michael Seiding Larsen (V), i denne valgperiode.

Men virksomhedernes mangel på kvalificerede medarbejdere er allerede i dag en udfordring, fremhæver han.

FemernBusiness stiller fem faste spørgsmål til områdets borgmestre om deres fokus for erhvervslivet.

Hvad er den største udfordring for erhvervslivet i din kommune lige nu?

– Den største udfordring er adgang til kvalificeret arbejdskraft. Mange virksomheder har svært ved at rekruttere de medarbejdere, de har brug for, samtidig med at krav til omstilling, digitalisering og bæredygtighed kræver investeringer og udvikling.

Derfor har vi i det seneste budget afsat midler til en international job- og bosætningsrådgiver, som skal hjælpe virksomhederne med at tiltrække arbejdskraft og sikre, at nye medarbejdere og deres familier får en god start i Vordingborg Kommune.

Hvilken erhvervssag vil du prioritere højest i resten af valgperioden?

– Min højeste prioritet er fortsat den dagsorden, jeg har stået i spidsen for gennem hele valgperioden: Vækst & Velfærd.

I resten af valgperioden vil jeg prioritere gode rammevilkår og udnytte mulighederne fra blandt andet Femern Bælt-forbindelsen. Vi skal understøtte de eksisterende virksomheder og tiltrække nye investeringer.

Hvad vil du konkret sætte i gang eller ændre i kommunen for at nå det?

– Vi har også prioriteret en mere virksomhedsorienteret byggesagsbehandling med en medarbejder (vi kalder det en kørende sagsbehandler), der skal gå tidligt i dialog med virksomheder, borgere, bygherrer og hjælpe med at finde løsninger.

Vi har samtidig afsat ekstra ressourcer til miljøområdet, fordi hurtig og effektiv myndighedsbehandling er afgørende, når virksomheder skal investere og udvikle projekter.

Hvad er den største hindring for, at det lykkes?

– En forsinkelse af Femern-forbindelsen kan betyde, at effekterne kommer senere end håbet. Det ændrer dog ikke retningen.

Vi konkurrerer desuden med andre kommuner om virksomheder, investeringer og arbejdskraft. Derfor skal Vordingborg Kommune udvikle sig løbende og være attraktiv at etablere og drive virksomhed i.

Hvad skal virksomhederne kunne mærke, hvis du når dit mål?

– Mit mål har været at skabe op mod 1.000 nye arbejdspladser i og omkring kommunen i denne periode. Det kræver bedre vilkår for de virksomheder, der allerede er her, og evnen til at tiltrække nye.

Der skal være kortere vej til kommunen, hurtigere afklaring og én tydelig indgang. Kommunen skal opleves som en aktiv medspiller, der skaber muligheder frem for barrierer.

Alle svar i artiklen er afgivet skriftligt og redigeret af FemernBusiness.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode