FOR ABONNENTER

Zenvo høster stort overskud på ny superbil

Præstø-firmaet vender minus til overskud i millionklassen, mens kunder allerede har lagt store forudbetalinger på den nye superbil.

Aurora Tur beskrives som en jernnæve i en fløjlshandske af chefdesigner Christian Brandt.
Offentliggjort

Zenvo Automotive i Præstø præsenterer et markant løft i årsregnskabet for 2024. Efter år med beskedne resultater og minus på egenkapitalen viser rapporten nu et overskud på 63,7 mio. kr. Resultat før skat lander på 68,5 mio. kr., og egenkapitalen vender fra minus 13,5 mio. kr. til plus 50,1 mio. kr. Samtidig er kassebeholdningen vokset til 80,7 mio. kr. ved årets udgang mod 4,2 mio. kr. året før.

Udviklingen falder sammen med lanceringen af Aurora-modellerne Agil og Tur, som blev vist frem i Californien i august 2023. Bruttofortjenesten er næsten femdoblet til 99,6 mio. kr., mens kundernes forudbetalinger når 100,4 mio. kr. mod 37,3 mio. kr. året før. Tallene tyder på en betydelig ordreindgang allerede inden bilerne er rullet ud af produktionen – og vidner om, at drømmen om en danskbygget superbil til de ultrarige kunder i nichemarkedet kan omsættes til hårde kroner.

Fakta: Zenvo Aurora

  • Pris: 2,8 mio. dollars (ca. 19 mio. kr.)

  • Motor: 6,6 liters V12 med fire turboer + hybridteknologi

  • Ydelse: Op til 1.850 hk med tre elmotorer

  • Acceleration: 0-100 km/t på 2,3 sekunder
  • Topfart: 450 km/t

  • Varianter: Aurora Tur (gadebrug) og Aurora Agil (banekørsel)

  • Produktion: Bygges i Præstø, Danmark (100 styk)

  • Design: Monocoque-karrosseri og aerodynamik i superligaen

Kilde: Motor, Zenvo Automotive

Siden 2019 har Jens Sverdrup stået i spidsen for strategien – først som rådgiver, siden som bestyrelsesformand og kommerciel direktør.

Administrativ fejl

For en måned siden var Zenvo kortvarigt i mediernes søgelys, da selskabet uventet modtog en anmodning om tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen, fordi regnskabet ikke var afleveret til tiden. Det skabte uro blandt ansatte og leverandører. Jens Sverdrup afviste dog hurtigt, at Zenvo var på vej mod konkurs, og forklarede, at der var tale om en administrativ fejl. Han understregede samtidig, at årsrapporten ville vise overskud.

Rapporten er nu afleveret og revideret uden forbehold. Revisor konkluderer, at den giver et retvisende billede af selskabets økonomiske stilling.

Zenvo Automotive blev grundlagt i 2007 af Jesper Jensen og Troels Vollertsen og har siden 2018 været ejet af tjekkiske investorer i Prag. Med 27 ansatte og en voksende ordrebog står selskabet i dag som Danmarks eneste producent af superbiler. Regnskabet for 2024 viser, at satsningen på Aurora ikke blot er et spørgsmål om bilentusiasternes drømme – men også om solid indtjening.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode