Tysk miljøorganisation roser Femern A/S

Tyske NABU har længe været en af Femernforbindelsens hårdeste modstandere.
Tyske NABU har længe været en af Femernforbindelsens hårdeste modstandere. Billedcollage: NABU
Offentliggjort Sidst opdateret

”Med den slags modstandere har man ikke brug for venner.” Det kunne være en passende omskrivning af et gammelt mundheld i forbindelse med den nylige bortsprængning af en gammel dybvandsbombe i Femern Bælt.

Overraskende ros fra NABU
En af Femernforbindelsens mest forbenede modstandere, den tyske miljøorganisation, NABU (Naturschutzbund Deutschland), roser nemlig på Twitter Femern A/S.

Den overraskende ros fra modstanderen kommer, fordi Femern A/S i forbindelse med bortsprængningen den 17. oktober tog hensyn til dyrelivet i området. Der blev blandt andet brugt et såkaldt dobbelt boblegardin for at minimere støjen. Der blev også brugt forskellige akustiske midler til med lyd at skræmme havpattedyr som sæler og marsvin på afstand af sprængningen. Og det faldt altså i god jord hos både dyr og NABU:

Femern A/S har leveret
– NABU havde krævet de bedst mulige beskyttelsesforanstaltninger for eksempelvis marsvin. Femern A/S har leveret og sætter en ny standard, skriver NABU på Twitter.

Det er ikke hver dag, NABU roser Femern A/S, og da FemernReport ringer op for at høre mere, reagerer pressetalskvinden Silvia Teich da også med en vis forbløffelse:

Overrasket pressetalskvinde
– Det overrasker mig lige så meget som dig, siger hun.

Men efter at have tjekket op med NABUs havbeskyttelseseksperter, konstaterer hun, at den skam er god nok:

– Femern har faktisk sat en ny og god standard her, hvilket de blev presset til af NABU. Men de holdt deres ord og gennemførte det. Det kan vi kun vurdere positivt. Det forhindrer os dog ikke i at holde fast i vores linje andre steder, fortæller pressetalskvinde Silvia Teich fra NABU.

Sag om rev afgøres i december
Den linje videreføres eksempelvis den 7. december, hvor der ventes en afgørelse i en sag om fredede rev nær tunnelforløbet i Femern Bælt. NABU er med næsten en million medlemmer Tysklands største miljø- og naturorganisation. Den er også med over 100 år på bagen den ældste.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode