Bombe på 125 kilo skal sprænges i Femern Bælt

Undervandsfoto af bombe
En 125 kilo tung dybvandsbombe fra 2. verdenskrig er fundet tæt på Femerntunnelen. Mandag eftermiddag skal den sprænges bort. Foto: Femern A/S / Boskalis
Offentliggjort Sidst opdateret

I eftermiddag (mandag d. 17. oktober 2022) gennemføres en kontrolleret sprængning af en dybdebombe fra Anden Verdenskrig. Bomben ligger i umiddelbar nærhed af tunneltracéet for den kommende Femern Bælt-forbindelse.

Inden gravearbejderne til Femern Bælt-tunnelen blev påbegyndt, fik bygherren for den faste forbindelse under Femern Bælt, Femern A/S, af sikkerhedsmæssige årsager undersøgt området i og omkring tunneltracéet nøje for eventuelle krigsefterladenskaber. I foråret 2021 blev der fundet ueksploderet ammunition i den danske og tyske del af Femern Bælt. Med undtagelse af en tysk dybdebombe har samtlige fund siden kunnet bjærges og uskadeliggøres.

125 kilo bombe
Den tyske dybvandsbombe er af typen D II og vejer 125 kg, og den blev fundet i den danske del af Femern Bælt i nærheden af den tyske grænse og Natura 2000-området ”Fehmarnbelt”.

Bomben på den danske side af Femern Bælt vil blive sprængt under de højeste sikkerhedsforanstaltninger.

Boblegardin og sælskræmmere
Ved sprængningen vil der blive anvendt et såkaldt dobbelt boblegardin med henblik på at minimere undervandsstøj. Der vil blive anvendt akustiske afskrækkelser som pingere og såkaldte “sælskræmmere” for at holde havpattedyr som marsvin og sæler væk fra det berørte område. Desuden vil der blive udsendt hvalobservatører til at overvåge det omkringliggende område.

Dansk-tysk koordinering
– På grund af nærheden til naturbeskyttelsesområdet og den tyske grænse har Femern A/S koordineret proceduren meget tæt med de ansvarlige tyske og danske myndigheder. Bortskaffelsen af bomben er en vigtig forudsætning for at vi kan begynde nedsænkningen af tunnelelementer fra 2024, udtaler Jens Ole Kaslund, teknisk direktør hos Femern A/S.

Femern A/S gav allerede under forhandlingerne ved den tyske Forbundsforvaltningsdomstol i efteråret 2020 tilsagn om at stille et boblegardin til rådighed i forbindelse med eventuelle sprængninger i projektområdet.

Bortsprængningen af bomben afhænger af vejrforholdene.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode