Femern-projektet har fået sit andet tunnelelement på plads. Det skete 27. juni, 51 dage efter at det første element blev meldt på plads på havbunden ud for Rødbyhavn.
Dermed er byggeriet rykket ind i den fase, hvor tempoet begynder at kunne måles i praksis. Efter flere års forsinkelser, uenigheder og forberedelser er der nu to konkrete datoer i den del af arbejdet, som skal bære hele den kommende tidsplan.
Afstanden mellem de to første elementer er derfor vigtig. 51 dage er det første reelle tempo-tal i nedsænkningen, og det tal viser, hvor følsom tidsplanen er. Femern-tunnelen består af 89 elementer. To er nu på plads. Der mangler 87. Hvis afstanden mellem første og andet element blev gentaget gennem resten af nedsænkningen, ville de resterende elementer tage 4.437 dage at få på plads. Det svarer til lidt over 12 år.
Det regnestykke er servietmatematik og skal behandles som netop det. De første to elementer er et for smalt grundlag til en egentlig prognose for resten af tunnelen. De første sænkninger foregår i en opstartsfase, og strømforholdene tæt på kysten har været den store udfordring. Regnestykket viser alligevel, hvorfor rytmen mellem elementerne nu bliver afgørende. Hver ekstra uge mellem to sænkninger forplanter sig hurtigt i et projekt, hvor 89 elementer skal placeres ét efter ét i en 18 kilometer lang tunnelrende.
12 dage mellem hver nedsænkning
Den oprindelige hovedtidsplan giver målestokken. Her var der afsat 36 måneder til selve nedsænkningen af tunnelelementerne. Det svarer til omkring 2,5 elementer om måneden, eller omtrent ét element hver 12. dag i gennemsnit. Afstanden mellem de to første elementer ligger langt fra den rytme.
Derfor bliver det næste element interessant. Første element var gennembruddet efter en lang periode uden sænkninger. Andet element viste, at operationen kunne gentages. Det tredje element bliver det første pejlemærke for, om arbejdet kan begynde at finde en mere stabil takt.
Kommer det hurtigt, vil de 51 dage mellem første og andet element i højere grad ligne en opstart præget af vejrvinduer og vanskelige strømforhold tæt ved kysten. Går der igen mange uger, bliver tempoet et langt større problem for den kommende tidsplan. Det er den udvikling, både bygherre, entreprenør og politisk niveau nu får svært ved at tale udenom.
For nedsænkningen rammer direkte ind i den økonomiske konflikt i projektet. Hovedentreprenøren Femern Link Contractors har allerede sat både kroner og måneder på sin vurdering af forsinkelsen. I kravet på 14,5 mia. kr. mod Femern A/S vurderer entreprenøren, at forsinkelsen i arbejdet udgør 20 måneder. Kravet knytter sig til arbejdet til søs og til de strenge miljøkrav, de tyske myndigheder har lagt ned over projektet. Dem kendte man ikke til, da kontrakten blev underskrevet.
Revideret tidsplan
Den afgørende pointe i denne sammenhæng er tidsangivelsen. FLC har sat 20 måneder på den forsinkelse, entreprenøren mener rammer nedsænkningsarbejdet. Nu begynder virkeligheden at levere de første tal, som den vurdering kan holdes op imod.
Samtidig foregår de første sænkninger i den kystnære begyndelse af tunnelrenden ud for Lolland. Det er her, strømforholdene har drillet, og det er her, projektet nu skal vise, at de praktiske problemer kan omsættes til en gentagelig arbejdsrytme. Længere ude i Femern Bælt venter andre rammer, blandt andet tyske miljøvilkår og arbejdet i Natura 2000-området. Lige nu er det kystnære stykke den konkrete prøve.
Femern-projektet har meldt ud, at der en revideret tidsplan, når der er nedsænket fire standardelementer og et specialelement. Derfor bliver de næste elementer mere end almindelig fremdrift på byggepladsen. De bliver datagrundlaget for den plan, der skal erstatte 2029-målet og vise, hvor langt forsinkelsen reelt rækker.
Andet element på havbunden er derfor både fremgang og advarsel. Femern-projektet er kommet i gang med den fase, der har stået stille alt for længe. Samtidig viser de 51 dage mellem første og andet element, hvor stor afstand der er mellem de første sænkninger og det tempo, som en samlet tunnel kræver.
Den egentlige test begynder nu. Femern-projektet har vist, at et tunnelelement kan sænkes. Det har også vist, at operationen kan gentages. De næste sænkninger skal vise, om arbejdet kan få den rytme, som en ny tidsplan skal bygges på.
