Femern-forbindelsen kan gøre mere end at forkorte turen mellem Danmark og Tyskland. Den kan også give Lolland-Falster en ny placering i en erhvervsregion mellem to af Nordeuropas stærke vækstområder.
Det mener Andreas Wenzel, administrerende direktør i Dansk-Tysk Handelskammer, som på Folkemøde Møn deltog i debatten om, hvem der egentlig får gavn af den kommende forbindelse.
Men nye skinner og en tunnel er ikke nok.
- Der kommer ikke automatisk vækst med Femern-forbindelsen. En jernbane og bedre infrastruktur skaber tilgængelighed, men ikke i sig selv nogen vækst. Det afhænger først og fremmest af de lokale kompetencer, af erhvervspolitik og af, om man formår at skabe de rigtige forbindelser og muligheder omkring infrastrukturen, siger Andreas Wenzel.
Ifølge ham bliver en af opgaverne derfor at beslutte, hvad Lolland-Falster og Sydsjælland konkret skal være stærke på. Han advarer mod, at kommuner forsøger at satse på for mange brancher og sektorer samtidig.
I stedet bør erhvervspolitikken tage udgangspunkt i de ressourcer, kompetencer og den infrastruktur, området allerede har og bygge hele værdikæder omkring dem.
- Der er brug for en realistisk strategi, som bygger på konkrete styrker. Det handler også om at skabe permanente arbejdspladser af høj kvalitet. Man skal tænke i hele værdikæder og ikke kun forsøge at tiltrække enkelte virksomheder, for på den måde kan man miste nogle synergieffekter. Målet bør være at skabe et stærkt erhvervsøkosystem, hvor virksomheder kan få gavn af hinanden og skabe synergier, siger han.
Kommunerne og erhvervslivet på Lolland-Falster har gennem omkring ti år arbejdet målrettet på at omsætte Femern-investeringerne til varig erhvervsudvikling. Det gælder blandt andet tunnelelementfabrikken og havnen i Rødbyhavn, den kommende industripark samt udviklingen af erhvervsområder i Maribo og på Falster.
Ser muligheder i grøn energi
Wenzel peger især på energi og grøn omstilling som områder, hvor den danske side af Femern kan stå stærkt. Han fremhæver blandt andet Power-to-X, cirkulær økonomi og datacentre samt mulighederne for at koble lokale styrker sammen med kompetencer på den tyske side.
Som eksempel på den slags målrettede erhvervsudvikling nævner han Aabenraa, hvor kommunen med Aabenraa Circular arbejder på at udvikle en grøn og cirkulær industriklynge, der kobler blandt andet energi, Power-to-X, forsyning og produktion tættere sammen.
Femern kan samtidig ændre den måde, tyske virksomheder og investorer ser området på, mener han.
- Området er på nogle punkter bagud i dag, men jeg er sikker på, at situationen er en helt anden nu, end den har været gennem mange år. Den geopolitiske udvikling betyder blandt andet, at man i Tyskland ser en langt større interesse for Skandinavien, ikke mindst inden for forsvarsindustrien.
Mellem København og Hamborg
Ser vi på det langsigtede perspektiv, mener Andreas Wenzel, at der kan vokse stærkere økonomiske forbindelser frem langs hele strækningen fra København til Hamborg, end det er tilfældet i dag.
Han peger eksempelvis på life science-miljøet i Lübeck og kompetencerne inden for grøn energi på den danske side som styrker, der kan kobles tættere sammen.
- Vi oplever allerede en stor interesse på begge sider for mere samarbejde, blandt andet inden for sikkerhed og forsvar. Så der er bestemt potentiale for at udvikle en fælles erhvervsregion.
En af de største udfordringer bliver ifølge Wenzel, at virksomhederne ganske vist kommer tættere på hinanden geografisk, men fortsat skal arbejde på tværs af to forskellige systemer. Forskelle i skatteregler, uddannelser, sociale ordninger og myndighedskrav kan gøre det både dyrere og mere besværligt at etablere sig, ansætte medarbejdere eller handle på den anden side af grænsen.
Det er netop den type barrierer, Dansk-Tysk Handelskammer hvert år ser gå igen blandt virksomheder, der arbejder på tværs af Danmark og Tyskland. Skal Femern-forbindelsen udløse sit fulde vækstpotentiale, kræver det derfor også, at nogle af de praktiske og administrative benspænd bliver mindre.
