Ny tysk Femern-klagesag

Femern Kommune hiver nu Deutsche Bahn for Forbundsforvaltningsdomstolen for at få Deutsche Bahn til at ændre planerne for baglandsforbindelsen til Femerntunnelen til Lolland.
Femern Kommune hiver nu Deutsche Bahn for Forbundsforvaltningsdomstolen for at få Deutsche Bahn til at ændre planerne for baglandsforbindelsen til Femerntunnelen til Lolland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Femern Kommune vil have retten i den tyske Forbundsforvaltningsdomstol til at tage stilling til Deutsche Bahns planer for baglandsforbindelsen til den kommende Femerntunnel. Kommunen har sammen med sit vandforsyningsselskab (WBV) benyttet deres klageadgang i forbindelse med planlægningen af projektet, som de mener truer drikkevandsforsyningen på Femern, der også er en af Tysklands store feriedestinationer.

Skader på rør og tanke
Vandforsyningsselskabet frygter, at byggearbejdet og den forventede stigning i trafikken hen over øen vil udløse vibrationer, der kan skade underjordiske rørføringer og tanke.

Samtidig er kommunen stærkt utilfredse med, at Deutsche Bahn i første omgang vil elektrificere og opgradere den gamle Femernsundbro i stedet for at prioritere den planlagte ny tunnel under Femernsund.

Lod en dør stå på klem
I første omgang lod Femern Kommune en dør stå på klem i håbet om at komme i dialog med Deutsche Bahn om en mindelig løsning på problemet. Det skulle så ske i løbet af de ti uger, kommunen havde til at begrunde og dokumentere sin klage overfor domstolen:

– Det har vi nu ti uger til. Hvis vi kan nå en aftale med Deutsche Bahn, er vi også klar til at trække sagen tilbage, sagde Femerns borgmester Jörg Weber tilbage i maj til Lübecker Nachrichten.

Har intet hørt
Nu er de ti uger overstået, og sagen kommer tilsyneladende til at gå sin gang i retten. Deutsche Bahn har nemlig ikke vist sig forhandlingsvillige:

– Sagen ligger i retten nu, og vi afventer. Vi vil jo opnå det med klagen, at Deutsche Bahn genovervejer deres planer, men vi har intet hørt, siger regionalmanager Daniela Borgstädt, der har ansvaret for at koordinere dem mange store byggeprojekter på øen.

Har ikke opsættende virkning
Hos Deutsche Bahn bekræfter kommunikationskonsulent Michaela Klauer, at klagesagen stadig er under behandling, men at den ikke ventes at forsinke byggeprojektet på hverken den gamle Femernsundbro eller den annoncerede nye Femernsundforbindelse:

– Klagen kører stadig, men den har ingen indflydelse på de igangværende byggearbejder på Femern. Byggearbejdet fortsætter som planlagt, skriver hun i et mailsvar til FemernReport.

Også Femern Kommune fortæller, at deres klagesag ikke har opsættende virkning på projektet, men at de håber på, at det bliver færdigt hurtigst muligt.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode