Odense Havn kan få nøglerolle i Rødbyhavn

Sund & Bælt og Odense Havn vil undersøge et muligt partnerskab om tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen. En endelig aftale ventes senest i 2028.

Luftfoto af Rødbyhavn
Offentliggjort Sidst opdateret

Odense Havn kan måske blive partneren, der skal være med til at drive tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen i Rødbyhavn, når produktionen til Femern Bælt-tunnelen er slut, og det sidste element ligger på havets bund.

Mandag har Sund & Bælt og Odense Havn indgået en aftale om at undersøge mulighederne for et fremtidigt partnerskab, og dermed er der taget et konkret skridt mod at finde en fremtid for anlægget, som staten har investeret omkring syv milliarder kroner i.

– Nu er vores opgave at sikre, at anlægget skaber værdi og varig beskæftigelse på Lolland længe efter, at tunnelen står færdig, siger Sund & Bælts administrerende direktør, Mikkel Hemmingsen, i en pressemeddelelse.

Odense Havn har erfaring med at omdanne Lindøværftet til et område for blandt andet havvind og tung industri. Den erfaring gør havnen til en oplagt partner, mener Business Lolland-Falsters direktør, Mikkel Wesselhoff.

- Odense Havn ved, hvad det kræver at drive et stort industriområde med havn i et internationalt marked. Den erfaring er præcis, hvad Rødbyhavn har brug for, siger han.

Men ejerforhold, økonomi og den konkrete drift er endnu ikke afgjort. Det skal forhandlingerne afklare, og målet er at nå til en endelig aftale senest i 2028.

Det blev i 2023 besluttet at bevare fabrikken efter tunnelbyggeriet, og i september blev området udpeget som national industripark. Produktionen af tunnelelementer ventes at fortsætte til udgangen af 2029. Endnu er der ikke meldt konkrete virksomheder ud, som skal bruge anlægget bagefter.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode