FOR ABONNENTER

Underskud breder sig i koncern bag skruefundamenter

BAYO.S Skruefundamenter har allerede landet et stort minus. Nu viser årsrapporten for koncernen bag selskabet også et kæmpe underskud.

BAYO.S Skruefundamenter arbejderstore skruefundamenter til byggeriet. Selskabet har allerede aflagt et regnskab med et stort underskud, og nu viser årsrapporten for ejerkoncernen også røde tal. Arkivfoto: Jan Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

BAYO.S Skruefundamenter har allerede aflagt et regnskab med et stort underskud. Nu viser årsrapporten for ejerkoncernen, at 2025 også blev et svært år for Samson Gruppen Holding ApS.

Selskabet, der har hovedsæde i Nykøbing og ejer hovedparten af flere BAYO.S-selskaber, gik fra et overskud på 679.000 kr. i 2024 til et underskud på 19,6 mio. kr. i 2025. Driften vendte samtidig fra et plus på 5,2 mio. kr. til et minus på 13,1 mio. kr., og de finansielle poster bidrog med et minus på 9 mio. kr.  I årsrapporten vurderes årets udvikling og resultat som utilfredsstillende og under forventningerne.

Moderselskabet har frasolgt et mindre ejendomsselskab, hvilket ifølge årsrapporten har haft en ekstraordinær negativ effekt på årets resultat. Samtidig har den nordiske afdeling BAYO.S Skruefundamenter haft et ekstraordinært direktørskifte, som også har påvirket resultatet negativt.

Negativ egenkapital

WorkForce Denmark ApS blev etableret i 2025 og bidrog negativt til koncernens samlede resultat i sit første år. Samson Gruppen Holding ApS ejer hele selskabet, som har hjemsted i Ringsted og fik et underskud på 1,1 mio. kr. Egenkapitalen var negativ med omtrent samme beløb.

Flere af koncernens BAYO.S-selskaber havde også underskud i 2025. BAYO.S International ApS står i regnskabet med et underskud på 11,5 mio. kr. og en negativ egenkapital på 16,3 mio. kr., mens BAYO.S Skruefundamenter ApS fik et underskud på 5 mio. kr. og havde en egenkapital på 2 mio. kr.

Det svage år kan også aflæses i balancen. Egenkapitalen faldt fra 18 mio. kr. til en negativ egenkapital på 2,9 mio. kr., mens soliditetsgraden gik fra 16,8 pct. til minus 3,7 pct. Balancesummen faldt samtidig fra 106,9 mio. kr. til 78,4 mio. kr., og likviditetsgraden blev svækket fra 104,3 pct. til 95,2 pct.

2026 bliver bedre

Forventningerne til 2026 er mere positive. Koncernen vil ifølge årsrapporten styrke indtjeningen, samle aktiviteterne i forretningsområderne og holde fokus på effektivisering og likviditetsstyring inden for byggepladsservice, mandskabsudlejning og skruefundamenter.

Første kvartal 2026 ligger over budget. På baggrund af forventningerne til andet kvartal og prognoserne for resten af året skriver selskabet, at forventningerne til 2026 er store. Samtidig fremhæves det, at BAYO.S Skruefundamenter efter syv års arbejde er kommet i mål med udvikling og implementering af nye standarder for brug af skruefundamenter i byggeriet. Arbejdet har taget 2,5 år længere end planlagt.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode