FOR ABONNENTER

Virksomheder vil have handling: Vi kan ikke spare os til udvikling

MSE og JP Air Tech opfordrer til investeringer for at sikre vækst og tiltrække arbejdskraft.

JP Air Tech får besøg af DI's valgbus. Foto Jan Knudsen
Offentliggjort Sidst opdateret

Når DI’s kommunalvalgbus 27. oktober stopper i Guldborgsund, får byrådskandidaterne et indblik i, hvordan virkeligheden ser ud i det lokale erhvervsliv. Turen går til MSE i Nr. Alslev og JP Air Tech - to virksomheder, der på hver sin måde peger på kommunens største udfordringer: arbejdskraft, investeringer og grøn omstilling.

Hos entreprenørvirksomheden MSE tager direktør Jan Sørensen imod med en klar besked: Fremtiden kræver investeringer - ikke besparelser.

- Vi skal turde investere i vores lokalsamfund, i erhvervslivet og i de unge. Hvis vi kun tænker i besparelser, risikerer vi at afvikle i stedet for at udvikle, siger han.

Han mener, at Guldborgsund mangler attraktive bolig- og erhvervsområder, hvis kommunen skal tiltrække nye borgere og virksomheder.

JP Air Tech: Mangel på hænder bremser væksten

Hos JP Air Tech, der eksporterer avancerede filterløsninger, er den største udfordring mangel på arbejdskraft.

DI's bustur

DI’s kommunalvalgbus besøger 70 virksomheder i 37 kommuner i ugerne 44–45. I Guldborgsund går turen til MSE i Nr. Alslev og JP Air Tech 27. oktober.

– Vi har brug for dygtige medarbejdere - både lokale unge og international arbejdskraft. Derfor skal kommunen skabe bedre rammer for udenlandske familier og støtte initiativer som Ungeløftet, siger direktør Jacob Søndergaard Nielsen.

Han mener, at vejen til vækst går gennem flere unge i job og uddannelse – og bedre muligheder for udenlandske medarbejdere.

- Hvis vi kan løfte flere unge ind i arbejdsfællesskabet og samtidig gøre det lettere for udlændinge at slå sig ned her, skaber vi en stærkere og mere bæredygtig udvikling, siger han.

Kommunalvalgbussen er en del af DI’s landsdækkende KV25-tour, hvor politikere og virksomheder drøfter lokale løsninger på nationale udfordringer.

- Kommunalpolitik og erhvervspolitik hænger tæt sammen. Hvis vi skal have flere unge i uddannelse, sikre arbejdskraft og skabe grøn vækst, skal kommunerne turde prioritere erhvervslivet og samarbejde tættere med virksomhederne, siger Johnny Ryberg Hansen, bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode