Regeringen tror stadig på erhvervsfyrtårnene

Erhvervsminister Morten Bødskov har i et svar til Danmarksdemokraternes Peter Skaarup status over erhvervsfyrtårnene.
Erhvervsminister Morten Bødskov har i et svar til Danmarksdemokraternes Peter Skaarup status over erhvervsfyrtårnene.
Offentliggjort Sidst opdateret

I januar stillede folketingsmedlem Peter Skaarup (Danmarksdemokraterne) en række spørgsmål til tre forskellige ministre for at få status på arbejdet med de såkaldte erhvervsfyrtårne i forbindelse med Femernprojektet. Erhvervsminister Morten Bødskov (Soc. Dem.) har nu besvaret alle tre spørgsmål, og meldingen er, at det går fremad, men at der stadig udestår en del arbejde.

Videre med bæredygtigt byggeri
I forhold til bestræbelserne på at gøre Lolland-Falster til et hotspot for bæredygtigt byggeri, så peger erhvervsministeren i sit svar på, at permanentgørelsen af elementfabrikken og tunnelhavnen var første skridt. Nu er det så op til det lokale konsortium omkring fyrtårnet, at få videre gang i arbejdet:

”Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har afsat 97,6 mio. kr. til udvikling af erhvervsfyrtårnet, og det er i den sammenhæng helt afgørende, at det lokale konsortium samler en stærk kreds af private og offentlige aktører, som kan drive arbejdet.

Fra regeringens side bakker vi op om partnerskabsaftalen, og arbejder løbende for at understøtte konsortiets arbejde og den fælles vision for erhvervsfyrtårnet,” skriver erhvervsminister Morten Bødskov i sit svar til Peter Skaarup.

Nye uddannelsespladser på vej
Peter Skaarup havde også spurgt ind til bestræbelserne på at få nye uddannelser og flere lærepladser til Lolland-Falster. Her er svaret fra erhvervsministeren, at det sådan set går meget godt indtil videre:

”Der blev heraf i 2023 udmøntet 1,6 millioner kroner til en professionsbacheloruddannelse som bygningskonstruktør på Erhvervsakademi Zealand i Nykøbing Falster. Uddannelsen forventes at have opstart i sommeren 2024,” skriver ministeren. Der er også afsat 1,5 millioner kroner til Maskinmesterskolen i København med henblik på at etablere uddannelsespladser på Lolland-Falster. Maskinmesterskolen har endnu ikke afleveret et bud på, hvordan de penge skal bruges.

150 lærlingeårsværk gennemført
I forhold til de mange lærepladser, der var stillet i udsigt i forhold til Femernprojektet, havde erhvervsministeren godt nyt – de ser nemlig ud til at komme. Dog er det ikke muligt at sige, om de specifikt kommer Lolland-Falster til gode:

” Den seneste information fra Femern A/S er, at der per 1. oktober 2023 var gennemført 150 lærlingeårsværk på byggeriet indtil nu. Tunnelen forventes at stå færdig i 2029. Der skal gennemføres i alt 500 lærlingeårsværk i byggeperioden. De 500 lærlingeårsværk er fordelt med 470 lærlingeårsværk til Femern Link Contractors og ca. 30 lærlingeårsværk fordelt mellem Femern System Contractors og Fehmarn Belt Contractors. Sidstnævnte harallerede opfyldt sin uddannelsesforpligtelse. Det er ikke muligt at opgøre, om der isoleret set er oprettet flere lærepladser i det geografiske område som følge af partnerskabsaftalen om erhvervsfyrtårnet,” hedder det i svaret fra Morten Bødskov.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode