Analyse: 21 dage der afslører mistilliden i Femern-byggeriet

FemernBusiness har i de seneste uger afdækket et samarbejde på Femern-byggeriet, der er under markant pres. Interne statusrapporter, økonomiske krav i milliardklassen og en tiltagende juridificering af dialogen tegner et billede af et projekt, hvor uenigheder om tid, ansvar og fremdrift fylder stadig mere. Samtidig er projektet gået ind i den mest kritiske fase, hvor nedsænkningen af tunnelelementerne forhåbentlig snart begynder, og hvor beslutninger, der træffes nu, får konsekvenser mange år frem. Det er i den kontekst, at tonen mellem bygherren, hovedentreprenøren og staten er blevet et selvstændigt tema. 

Når administrerende direktør for hovedentreprenøren Femern Link Cotractors, Sébastien Bliaut, vælger at gå uden om den faste samarbejdspartner og i stedet skriver direkte til Transportministeriets departementschef Jakob Heinsen, er det et brud med den måde, et anlægsprojekt til 67 mia. kr. normalt styres på. Det er et signal om, at noget ikke fungerer i samarbejdet bag Danmarks største byggeri netop på et tidspunkt, hvor projektet står over for flere års forsinkelse, milliardkrav og afgørende forhandlinger om det videre forløb. Og Bliaut er ikke hvem som helst. Han sidder for bordenen i FLC, fordi han er chef i VINCI, den suverænt største interessent i det internationale konsortium, der bygger tunnelen.

Mistilliden er ikke opstået med Bliauts henvendelse. Den er vokset frem over længere tid, efterhånden som forsinkelserne er blevet større, og uenighederne mere principielle.  Udadtil taler parterne stadig om teknik, myndighedskrav og fremdrift. Indadtil handler diskussionerne i stigende grad om, hvem der har ansvaret, og hvem der i sidste ende skal bære regningen for et projekt, der allerede har bevæget sig langt væk fra den oprindelige tidsplan.

Reaktion eller overreaktion

I den situation er det ikke uvæsentligt, hvem der taler med hvem. Femern A/S er bygherre og formelt ansvarlig for den daglige styring af projektet, men den del er i høj grad røget ind under Sund & Bælts nye anlægsenhed. Femern Link Contractors er kontraktpart og skal levere tunnelen. Når den øverste direktør i hos hovedentreprenøren vælger at gå uden om det led og rette sin henvendelse direkte mod Transportministeriet, siger det noget om relationerne mellem parterne. Det er et udtryk for, at tilliden til den normale samarbejdsstruktur er svækket.

Reaktionen fra ministeriets side gør ikke billedet mindre alvorligt. Når departementschefen i et skriftligt svar sætter spørgsmålstegn ved, om konsortiet er i stand til at gennemføre projektet, er det selvfølgelig alvorligt, men også helt unødvendigt og på ingen måde konstruktivt. Det er en usædvanlig skarp melding fra embedsværket, som placerer konflikten på et niveau, hvor den ikke længere kun handler om entrepriseforhold, men også om statens tillid til den aktør, der er sat til at løfte den mest kritiske del af byggeriet og langt den største del af kontrakten.

Femern i krise: Sår alvorlig tvivl om hovedentreprenør

Transportministeriets departementschef går ind i Femern-konflikten og skriver i et direkte svar til hovedentreprenørens direktør, at man er bekymret for, om konsortiet kan gennemføre projektet.

At Bliauts efterfølgende svar bliver trukket tilbage af topledelsen i konsortiet, understreger, hvor anspændt situationen er. Det ligner et forsøg på at dæmpe en konflikt, som allerede har bevæget sig ud over det sædvanlige. Men tilbagetrækningen ændrer ikke på, at ordene er skrevet, læst og arkiveret. Og den ændrer ikke på, at parterne fortsat står over for de samme uafklarede spørgsmål om tidsplan, tunnelrende, fartøjer og økonomi.  Det fremgår tydeligt af Bliauts svar til Heinsen, at han mener, at Sund & Bælts rolle er problematisk og at det er selektivt, hvad der bliver givet videre til ministeriet, forligskredsen bag byggeriet og Folketingets transportudvalg.

Forhandler lige nu

Det er netop det, der gør situationen problematisk. Forhandlingerne om det videre forløb foregår lige nu. Med Sund & Bælt for bordenden i den ene ende og FLC i den anden ende. De foregår i et klima, hvor hver part har dokumenteret mistillid til den anden, og hvor enhver teknisk diskussion også rummer et strategisk lag. 

Når samarbejdet når dertil, bliver det vanskeligere at finde løsninger, som begge parter kan leve med. Risikoen for at alle uenigheder bliver sparket til hjørne og ender i en kæmpe voldgiftssag er en reel risiko. Det kender man fra byggeriet af Storstrømsbroen og Metroen i København. Cityringen stod færdig i 2019, men et økonomisk krav på 5,9 milliarder er stadig ikke afgjort og er lige nu en del af en voldgiftssag, der kan tage flere år at få afgjort.

Analyse: Hvem skal betale for forsinkelserne på Femern-byggeriet?

Tid er blevet den dyreste faktor i Danmarks største anlægsprojekt, hvor to konflikter nu afgør, hvem der ender med milliardregningen.

For staten er dilemmaet tydeligt. På den ene side er der et ansvar for at holde entreprenøren fast på kontrakten og beskytte skatteborgernes penge. På den anden side er der et lige så klart behov for at få projektet videre, inden forsinkelserne og konflikterne vokser sig endnu større. I det spændingsfelt er tillid ikke et blødt begreb, men en forudsætning for, at beslutninger kan træffes hurtigt og implementeres effektivt.

Femern-forbindelsen befinder sig derfor i en fase, hvor udfordringerne ikke kun ligger på havbunden i form af ujævnheder i tunnelrenden eller manglende godkendelser af fartøjer. De ligger også i relationerne mellem de mennesker og institutioner, der skal føre projektet sikkert gennem de næste, afgørende år. Og netop dér er billedet lige nu alt andet end betryggende. Det viser forløbet fra 19. november til 10. december meget tydeligt.