Forsyningssikkerhed, adgang til råvarer og klimakrav er rykket ind i kernen af den europæiske industridagsorden. Krig og geopolitisk uro har gjort det mere usikkert, hvor de materialer kommer fra, som industrien er afhængig af, og samtidig har de senere års pres på forsyningskæderne vist, hvor sårbart systemet er. Samtidig vokser kravet om at sænke CO2-udledningen i den tunge industri. Det skærper interessen for løsninger, hvor råstoffer ikke blot importeres og forbruges, men i højere grad genvindes, dokumenteres og bringes tilbage i produktionen.
Virksomheden Renable, der arbejder med cirkulær økonomi og digital dokumentation, har i en ny rapport for brancheorganisationen Danske Maritime undersøgt mulighederne for at placere et nordisk center for skibsophug og genbrug af stål i Rødbyhavn. Rapporten bygger på mere end 100 interview og folder dermed planerne mere konkret ud.
Hvad er næste skridt?
Rapporten anbefaler, at projektet nu går videre til en mere detaljeret fase, der skal danne grundlag for en såkaldt FEED-fase. Det er den del af forløbet, hvor projektet bliver arbejdet grundigt igennem teknisk, økonomisk og organisatorisk, før der kan træffes beslutning om realisering. Næste skridt er ifølge rapporten:
-
økonomisk analyse og finansieringsstrategi
-
teknisk analyse af infrastruktur og procesdesign
-
certificeringer, standarder og ESG-compliance
-
juridisk og organisatorisk afklaring
-
implementeringsplan og faseopbygning
For Renables CEO og medstifter Jens Klit Thomsen peger projektet direkte ind i nogle af Europas aktuelle udfordringer.
- Det handler om stål. Et kritisk råmateriale, som vi i stor stil importerer fra Kina. Før krigen i Ukraine kom det fra Rusland og Ukraine. Ved at skibsophugge her kan man reducere importen, fordi man kan genanvende stål fra de skibe, der skal ophugges, siger han.
Rapporten tager især sigte på de største skibe, de såkaldte Post-Panamax-fartøjer på over 300 meter, som i de kommende år ventes at nå slutningen af deres levetid. Ifølge rapporten er det netop denne type skibe, Europa i dag har for lidt kapacitet til at håndtere, fordi de fleste eksisterende ophugningsanlæg er indrettet til mindre fartøjer og er begrænset af kajlængde, tørdokke og vanddybde.
Ny værdikæde
Projektet kobler dermed cirkulær økonomi tæt sammen med både industripolitik og forsyningssikkerhed. Tanken er, at udtjente skibe ikke blot skal ophugges, men indgå i en ny værdikæde, hvor stål, metaller og udstyr genanvendes i stedet for at blive erstattet af ny import. Samtidig kan genbrug af stål sænke CO2-udledningen med op til 90 pct. sammenlignet med ny produktion.
Dermed bæres projektet af to spor på én gang: et ønske om lavere klimaaftryk og et ønske om at styrke Europas adgang til et råmateriale, som er centralt for både industri, byggeri og produktion.
I den sammenhæng fremhæver rapporten Rødbyhavn som et sted med særlige forudsætninger. Det skyldes især elementfabrikken, hvor de store haller og tørdokke allerede findes.
- Tre tørdokke af den størrelse er helt unikt. Det findes ikke andre steder i verden, siger Jens Klit Thomsen.
Produktionen af tunnelelementer slutter, før selve tunnelen er færdig, og derfor kan området i princippet begynde at få en ny funktion, inden hele Femern-projektet er afsluttet.
-Det er vigtigt at komme i gang. Man kan sagtens starte med en hal ad gangen, siger han.
Erfaringer fra Mærsk
Spørgsmålet om elementfabrikkens fremtid har længe været en del af debatten, og også andre muligheder, blandt andet militære formål, har været nævnt undervejs. Med rapporten bliver Rødbyhavn nu beskrevet som mulig ramme om en ny, industrielt forankret aktivitet med fokus på genbrug af stål og materialer fra skibe.
For Renable hænger projektet tæt sammen med virksomhedens arbejde med cirkulær økonomi, dokumentation og sporbarhed. Jens Klit Thomsen har selv arbejdet mere end 20 år i Mærsk og var senest CEO i Maersk Decom, der arbejdede med nedtagning af offshore olie- og gasanlæg. De to øvrige medstiftere kommer også fra mange år i Mærsk og senest Maersk Decom, før de stiftede Renable. Den baggrund betyder ifølge ham, at virksomheden er vant til at håndtere store og komplekse projekter.
Mulig støtte fra EU
Projektet lægger samtidig op til, at skibsophug i Rødbyhavn ikke kun skal forstås i traditionel forstand. Også robotteknologi indgår i overvejelserne, og Jens Klit Thomsen peger blandt andet på samarbejde med Robot Technology i Odense, Large Structure Production på Lindø og Syddansk Universitet. Ambitionen er at kombinere tung industri, teknologi og genanvendelse i én samlet model.
Hvor langt projektet er kommet, fremgår også af, at der allerede har været samtaler med statens selskab Sund & Bælt, som ejer elementfabrikken.
Jens Klit Thomsen lægger dog ikke skjul på, at et projekt i den størrelse vil kræve tung kapital og bred opbakning. Der bliver tale om en model, hvor store investorer skal spille en rolle, og hvor både EU og den danske stat kan få betydning, hvis planerne skal føres ud i livet.
Han vurderer desuden, at et anlæg i Rødbyhavn kan skabe omkring 500 arbejdspladser på selve pladsen. Dertil kommer omkring 1.500 arbejdspladser i tilknyttede erhverv.
