Udover at tælle flere end 100 stande, rammer jobmessen næsten 2.000 besøgende.
- Det er gået supergodt. Vi nåede næsten 2.000 besøgende, så det er vi tilfredse med, siger Charlotte Lund Andreasen, sektorchef for Arbejdsmarked og Borgerservice i Lolland Kommune.
Jobmessen blev afholdt 26. februar og årets fokus var på de unge.
Slår sidste år
Inden Jobmessen fortalte Charlotte Lund Andreasen, at målet var flere besøgende end sidste år. Sidste år besøgte 1.600 interesserede jobmessen.
Flere virksomheder oplevede interesserede besøgende. Foto: Femern Business
- Generelt kom alle deltagende på jobmessen med rigtig gode tilbagemeldinger. Ud fra, hvad vi hørte i går, oplevede alle, at der kom interesserede besøgende til deres stande, siger Charlotte Lund Andreasen.
Flere virksomheder mødte interesse
Agrifos modtog 120 henvendelser fra interesserede unge. Idébyg har allerede aftalt en jobsamtale. Zealand har aftalt praktikker for skoleelver. Og Steel har modtaget en "rigtig god henvendelse" fra en mulig kandidat.
Fleksjobansættelsesaftaler blev også indgået til messen.
I næste uge, udsender Lolland Kommune et evalueringsskema.