FOR ABONNENTER

Scandlines vil ikke oplyse økonomien bag færge til 630 mio. kr.

Den nye batteridrevne fragtfærge øger kapaciteten med 27 pct., men rederiet ønsker ikke at sætte tal på indtjening og tilbagebetalingstid

Sådan ser den ud, Scandlines nye fragtfærge, som tirsdag er blevet indsat på Femern Bælt-overfarten. Foto: Scandlines
Published Modified

Scandlines har sat sin nye batteridrevne fragtfærge, The Baltic Whale, i drift på Rødby-Puttgarden.

Færgen har kostet 84 mio. euro, svarende til omkring 630 mio. kr., og er en af verdens største af sin slags med mulighed for at sejle udelukkende på strøm. Hvor hurtigt investeringen tjener sig hjem, ønsker Scandlines ikke at oplyse.

- Vi kan ikke løfte sløret for vores økonomiske mål eller den forventede tilbagebetalingstid. Men der er tale om en strategisk investering og derfor en meget lang tilbagebetalingstid, lyder det fra rederiet i et svar til FemernBusiness.

Satser på fragt

Den nye færge er målrettet gods og kan tage 66 fragtenheder fordelt på to dæk. Samtidig øger den kapaciteten på Rødby-Puttgarden-ruten med 27 pct.

Ifølge Scandlines skal færgen være med til at styrke positionen på fragtmarkedet og øge markedsandelen.

Færgen er blandt andet bygget til at håndtere farligt gods, herunder industriprodukter, batterier, kosmetik og autodele. Det gør det muligt at samle flere typer last på én transportløsning.

Hurtig opladning og stor batterikapacitet

The Baltic Whale kan gennemføre den 18,5 km lange overfart på cirka 45 minutter. Færgen er udstyret med et batterisystem på 10 MWh og kan i normal drift sejle uden direkte emissioner.

Opladningen sker i havnene i Rødby og Puttgarden, hvor nye strømanlæg gør det muligt at lade færgen op på omkring 12 minutter. Et automatisk ladetårn kobler sig på færgen på under 15 sekunder.

Færgen har desuden mulighed for hybriddrift og er udstyret med dieselgeneratorer, som kan anvendes ved behov.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode