Erhvervslivet på Sydsjælland og Lolland-Falster har medvind. Investeringer, store anlægsprojekter og en grøn dagsorden har skabt momentum, som kan mærkes i både aktivitet og optimisme. Men medvinden gør også kravene skarpere. Når flere vil etablere sig, og flere projekter skal realiseres samtidig, bliver det tydeligt, hvad der kan løfte udviklingen videre, og hvad der kan bremse den.
Samtidig spiller renten en mere markant rolle. Selvom centralbankerne i både Danmark og euroområdet har fastholdt renten på et stabilt niveau efter en række tidligere nedsættelser, er finansieringsomkostningerne fortsat højere end før 2022. Når finansiering stadig er relativt dyr, bliver flere projekter regnet igennem en ekstra gang, og kravene til afkast og robusthed skærpes for virksomheder og investorer.
For virksomheder, investorer og offentlige beslutningstagere handler det derfor mindre om kortsigtet bundlinje og mere om risikostyring og forberedelse.
Femern-forbindelsen
Femern-forbindelsen har i mere end et årti været det projekt, som andre planer og forventninger har lænet sig op ad. En åbning i 2029 har længe været planen, men det kommer ikke til at ske. Spørgsmålet er så hvornår? Lige nu går alle og venter på en opdateret tidsplan. For de tunge, internationale investeringer er det gift. Altså usikkerheden. Logistikvirksomheder, producenter og investorer kan ikke længere basere beslutninger på en hurtig adgang til det centraleuropæiske marked. I stedet bliver spørgsmålet, hvordan man positionerer sig i en overgangsperiode, hvor byggeaktiviteten fortsætter, men de strukturelle effekter lader vente på sig.
For alle der arbejder på og omkring megaprojektet betyder den længere tidshorisont for de fleste bare arbejde i en længere periode. De mange ekstra penge, projektet kommer til at koste, drypper ned på leverandørerne på byggeriet.
Elnettet
Udbygningen af elnettet er blevet noget, man skal forholde sig til. Det, der tidligere blev opfattet som en formalitet, er i dag en afgørende strategisk faktor. Forsinkelser, stigende omkostninger og lange godkendelsesprocesser betyder, at adgang til strøm ikke kan tages for givet. Heller ikke i områder med meget af det.
For energitunge virksomheder er eltilslutning ofte det første spørgsmål i dialogen om etablering. Mangler kapaciteten, falder projekter bort, uanset hvor attraktive arealer, infrastruktur og arbejdskraft ellers måtte være. I de kommende år bliver det derfor tydeligt, hvilke dele af landsdelen der kan tage imod nye investeringer, og hvilke der må afvente udbygningen i flere år. Det skaber en ny form for geografisk konkurrence, hvor vækst i praksis følger nettet. For beslutningstagere betyder det, at prioriteringer i el-infrastruktur får direkte konsekvenser for erhvervsudviklingen. Mange virksomhedsejere og investorer kommer til at fælge Energinets prioriteringer tæt.
Grøn omstilling
Efter år med hurtig udbygning og store nationale ambitioner er fokus i stigende grad flyttet mod lokal opbakning, proces og legitimitet. Modstanden mod sol- og vindprojekter har vist, at tempo alene ikke er nok.
For erhvervslivet betyder det, at grønne investeringer i højere grad afhænger af politisk stabilitet og lokal forankring. Den grønne omstilling behøver ikke ligge på Sydsjælland eller Lolland-Falster. Kapitalen kan ligeså godt placeres i Polen eller Letland, og den udvikling bliver interessant at følge.
Projekter bliver mere komplekse og tidskrævende, men til gengæld potentielt mere robuste, hvis de først gennemføres. 2026 bliver året, hvor investorer og udviklere tester, om nye modeller for borgerinddragelse, kompensation og samspil med lokalsamfund kan fungere i praksis. Samtidig betyder den langsommere proces, at virksomheder må indregne længere modningstid i deres grønne strategier. Det ændrer ikke retningen, men det ændrer tempoet og risikoprofilen. Der er planlagt grønne investeringer i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommune for milliarder. Det er desværre ikke alle, der bliver til noget.
Arbejdskraft og uddannelse
Manglen på arbejdskraft er blevet en strukturel udfordring, som ikke kan løses med konjunkturudsving. Det hæmmer lige nu mange virksomheder, og det kan begrænse nye investeringer.
Udfordringen er todelt. På den ene side mangler der faglært og teknisk arbejdskraft til produktion, byggeri, logistik og grøn industri. På den anden side tager uddannelsesreformer og opkvalificering tid, før de slår igennem. For beslutningstagere betyder det, at arbejdskraft i stigende grad bliver et strategisk parameter på linje med kapital og infrastruktur. Det fylder hos de direktører, jeg taler med, og opfindsomheden er stor, når det kommer til at finde løsninger.
Industriparkerne
Der kommer to industriparker langs Femernkorridoren. En i Rødbyhavn og en ved Tappernøje/Bårse. Begge skal understøtte og udbygge det skub, som den faste forbindelse til Tyskland giver. Forventninger er tårnhøje og alle taler om mulighederne. Men der er lang vej igen. Der mangler stadig meget, og spiller flere af de ovenstående ting ind. Uden ordentlig eltilslutning, arbejdskraft og en tidsplan for en færdig Femern-forbindelse kommer investorerne næppe til at strømme til. Og man risikerer at parkerne først bliver reelt operationelle flere år senere end planlagt. For erhvervslivet er det afgørende at følge, om de nødvendige beslutninger træffes i tide, for uden fundamentet på plads bliver visionerne netop ved visioner.
Verden omkring os
Toldsatser, krig international uro og generel ustabilitet er aldrig godt for handel. Den del smitter af på alt, der sker. Det kan hurtigt flytte på forudsætningerne for handel, investeringer og forsyningskæder. Når priser på energi, materialer og transport svinger, bliver store beslutninger sværere at tage, og flere projekter bliver udskudt eller skaleret ned. For virksomheder i landsdelen rammer det især på tre måder. For det første kan eksport og import blive mere usikker, både i pris og leveringstid, hvilket presser planlægning og likviditet. For det andet kan bygge- og anlægsprojekter blive dyrere, hvis materialer igen bliver knappe, eller hvis transport og underleverancer forskydes. For det tredje kan kapital blive mere selektiv. I perioder med global uro bliver långivere og investorer typisk mere forsigtige, og kravene til dokumentation, robusthed og risikostyring skærpes. Det kan især mærkes i projekter, der kræver store upfront-investeringer, lang tidshorisont og politisk stabile rammer.
Omvendt kan uroen også skabe nye muligheder. Når Europa arbejder for at blive mere selvforsynende, kan det flytte investeringer i energi, produktion og kritisk infrastruktur tættere på hjemmemarkederne. Det kan styrke efterspørgslen efter grøn strøm, logistik og industrikapacitet, og dermed også efter de muligheder, som industriparkerne og korridoren mod Tyskland repræsenterer.
