Her er alt, du skal vide om de to industriparker i Femern-regionen

Årtiers planlægning og anlægsarbejde omkring Femern-forbindelsen begynder nu at give afkast i form af nye industrielle investeringer. Staten sætter for første gang et nationalt stempel på de områder, hvor fremtidens produktion skal vokse frem. Det betyder, at Femern-regionen – fra Lolland til Sydsjælland – får en central rolle i Danmarks nye industrikort. Her skal grøn energi, logistik og produktion bindes sammen i stor skala.

Femern-korridoren får to tunge knudepunkter for fremtidens produktion. Ud af 11 netop offentliggjort lokationer ligger to med tæt tilknytning til den faste forbindelse til Tyskland. Rødbyhavn på bliver Danmarks havnenære storskala-bud med direkte udskibning. Industrial Hub Zealand ved Tappernøje/Bårse bliver Sjællands motorvejsnære indgang med et af landets største adgange til arbejdskraft. Fælles for dem er Rød Løber-ordningen: én samlet myndighedsindgang, parallel sagsbehandling – og kortere vej fra investeringsbeslutning til byggeri. 

Hvad er en statslig industripark – og hvorfor er det vigtigt? 

En statslig industripark er et udpeget erhvervsområde, hvor kommune og stat samler myndighedsprocesser og prioriterer store, ofte grønne og energitunge produktionsprojekter. Virksomheder får en “one-point-of-contact” og en koordineret sagsbehandling, så miljøvurderinger, lokalplan og byggetilladelser kan køre samtidigt i stedet for efter hinanden. I Femern-regionen handler det om at koble stærk infrastruktur og energiforsyning med markant efterspørgsel fra industri – og at omsætte Femern-forbindelsens momentum til varige job og investeringer.

Rødbyhavn: Femern Port & Industrial Park 

Rødbyhavn bygger videre på Europas største anlægsprojekt – Femern Bælt-forbindelsen – og skal nu danne rammen om en ny æra for industri og produktion på Lolland. Området har allerede en komplet infrastruktur med havn, motorvej, jernbane og stærke elforsyninger, herunder en 150 kV-station og dobbelte elforsyningskabler, som sikrer høj kapacitet og stabil strømforsyning til store produktionsanlæg.

Den kommende industripark dækker 781 hektar og kan udvikles trinvist i takt med behovet. Området indgår i kommuneplanramme 360-E56 og kan på sigt udvides mod øst. Der planlægges med lave bebyggelsesprocenter, så virksomhederne får god plads til oplag, montage og transport. Samtidig tages der hensyn til naturbeskyttelse og kystnære interesser, så udviklingen kan ske i balance med omgivelserne.

Lolland Kommune peger i sin ansøgning på tre centrale potentialer: plads til store statslige infrastrukturprojekter, mulighed for produktion til forsvars- og sikkerhedsindustrien og kapacitet til tung, kompleks industri i den grønne omstilling. Allerede nu er der betydelig interesse fra både danske og internationale virksomheder, især inden for energi, logistik og offshore-produktion. 

Lolland har etableret et modtagelsesteam, der hjælper virksomheder med alt fra planlægning og byggetilladelser til rekruttering og bosætning af medarbejdere. Kommunen fremhæver desuden specialiseret jobformidling, internationale skoletilbud og faste styre- og arbejdsgrupper, der kan føre komplekse sager hurtigt gennem systemet i samarbejde med Business Lolland-Falster.

For Lolland gælder dog et formelt forbehold: Den endelige industriparkstatus afventer en afklaring af, hvordan tunnelelementfabrikken og arbejdshavnen - der i dag bruges til produktionen af Femern-forbindelsens betonelementer - skal anvendes, når byggeriet står færdigt. Det er en beslutning, der skal godkendes i forligskredsen bag Fermen-byggeriet og burde være en ren formalitet.

Industrial Hub Zealand: Næstved/Vordingborg 

Industrial Hub Zealand er et fælles projekt mellem Næstved og Vordingborg. Det samlede areal er 207 hektar, heraf 140 hektar mulige byggefelter, med plads til udvidelse mod øst. Planrammerne sigter mod en høj udnyttelse af arealet og giver mulighed for tekniske anlæg og bygninger i op til 30 meters højde.

Området ligger direkte ud til motorvejen mellem afkørsel 38 (Tappernøje) og 39 (Bårse) med planlagte adgangsveje. Tre erhvervshavne ligger inden for 40 kilometer, og Kastrup Lufthavn kan ifølge ansøgningen nås på omkring 45 minutter - hvilket nok kommer an på tidspunktet man kører. Området kobles til grøn gas og lokale kilder til vedvarende energi som sol og vind, og der arbejdes med at udnytte overskudsvarme i et industrielt samarbejde, hvor virksomheder deler energi og ressourcer for at reducere spild.

Arbejdsmarkedsdækningen er regionalt stærk: 2,1 millioner mennesker kan nå området på én time. Der er kort afstand til erhvervsuddannelser, Campus Køge og internationale skoletilbud, og hovedstadens videns- og GTS-miljøer – de statsligt godkendte teknologiske institutter, der hjælper virksomheder med at udvikle ny teknologi og omsætte forskning til konkret produktion – ligger inden for en times kørsel.

Organiseringen er bygget op efter Rød Løber-princippet, hvor kommune og stat arbejder samlet om hurtigere sagsbehandling. Der oprettes fælles styregruppe, fælles projektgruppe og ét modtageapparat på tværs af kommunerne. Planlægningen går nu i gang; helhedsplan, miljøvurdering og kommune- og lokalplan forventes afsluttet primo 2028, med byggemodning fra 2028 og indflytning i 2029 eller 2030.

Erhvervsinteressen peger især mod grøn og energitung produktion, herunder datacentre, genanvendelse og upcycling af materialer samt forsvarsindustri. 

Hvad adskiller de to – og hvad binder dem sammen? 

Rødbyhavn er havnenær storskala med direkte adgang til udskibning. Planerne tilgodeser tung montage, oplag og eksport. Energi- og forsyningsnettet er dimensioneret til store belastninger, og kommunen har i sin ansøgning dokumenteret konkret efterspørgsel fra internationale aktører.

Industrial Hub Zealand er et højtilgængeligt knudepunkt ved motorvej med tre havne i nærområdet, et meget stort arbejdsmarkedsopland og en fælleskommunal organisation, der er bygget til at levere én indgang og hurtig sagsbehandling. Tidsplanen er tydelig, med plan- og miljøarbejde sigtet til 2026-2028 og indflytning fra 2029/30.

Fællesnævneren er strategisk infrastruktur og grøn energi - og at begge parker er tænkt som platforme, der kan udløse store investeringer i Østdanmark med Femern-forindelsen som motor.

Praktisk overblik – nøgletal og milepæle 

Rødbyhavn: 780 ha; havn, jernbane, motorvej; 150 kV-station og dobbelte 150 kV-kabler; trinvis udbygning via kommuneplanramme 360-E56; formelt forbehold ift. organisering af tunnel- og havneområde.

Industrial Hub Zealand: 207 ha (140 ha nye byggefelter); motorvej mellem afkørsel 38 og 39; tre erhvervshavne inden for 40 km; plan- og miljøforløb 2026-2028; byggemodning fra 2028; første indflytninger 2029/30.

Sådan bliver processen herfra 

Udpegningen af de 11 statslige industriparker er politisk besluttet, men den endelige godkendelse sker først, når Erhvervsministeriet sender en bekendtgørelse i høring i begyndelsen af 2026. Herefter skal kommunerne udarbejde og vedtage de nødvendige planer for arealanvendelse, miljø og infrastruktur.

Samtidig indgår Erhvervsstyrelsen samarbejdsaftaler med kommunerne og forbereder et landsplandirektiv, der fastlægger de nationale rammer. Når høringer, planlægning og aftaler er på plads, kan kommunerne begynde byggemodning – og industriparkerne bliver formelt stadfæstet af staten.