Business LF: Det bliver afgørende for erhvervslivet i 2026

Store projekter og store valg rammer erhvervslivet på Sydsjælland og Lolland-Falster i 2026. Femern-forbindelsen og nye industriparker trækker i retning af investeringer og nye virksomheder, mens den grønne omstilling både åbner muligheder og skaber lokal modstand, især om sol og vind på land. Samtidig kan flaskehalse i elnet og mangel på kvalificeret arbejdskraft blive afgørende for, hvad der faktisk kan realiseres. FemernBusiness har spurgt en række erhvervsaktører, hvor de ser potentialet og risikoen i det kommende år.

Som direktør for Business Lolland-Falster arbejder Mikkel Wesselhoff med at trække investeringer og vækst til området. Han mener, at infrastrukturen og især Femern-forbindelsen ændrer landsdelens rolle på landkortet, men advarer om, at modstand mod sol og vind kan bremse tempoet, hvis gevinsterne ikke bliver delt lokalt.

Hvad bliver de vigtigste drivkræfter for erhvervsudviklingen på Lolland, Falster og Sydsjælland i 2026? 

- Der er flere positive bevægelser, men jeg vil især pege på tre ting: For det første begynder vi at se konturerne af en markant styrkelse af infrastrukturen. Særligt med Femern Bælt-tunnelforbindelsen. Det ændrer vores geografiske placering fra udkant til bindeled mellem Skandinavien og det centrale Europa. Men også i det nære, hvor hurtigere rejsetider mod for eksempel København, skaber muligheder. Dernæst ser vi en grøn omstilling, som på trods af modstand mod visse projekter, stadig er en stærk drivkraft. Men det kræver, at vi tænker omstillingen mere lokalt forankret og sikrer, at gevinsterne bliver tydelige både for borgere og virksomheder. Og så er der en spirende udvikling inden for avanceret produktion og cleantech. Med nye industriparker og samarbejde på tværs af kommuner og erhvervsliv er der et stort potentiale for at tiltrække både investeringer og nye typer virksomheder.

Modstanden mod nye sol- og vindprojekter på land fylder meget lokalt og politisk efter kommunalvalget. Hvilken betydning får det for investeringerne i landsdelen? 

- Jeg ser det som en påmindelse om, at vi har brug for et nyt narrativ om den grønne omstilling. Når modstanden opstår, handler det ofte ikke om modstand mod det grønne i sig selv, men mod den måde, forandringerne bliver rullet ud på. Hvis lokalsamfundene oplever, at de kun bærer byrderne og ikke får andel i gevinsterne, så får vi modstand. Det skaber selvfølgelig en vis usikkerhed for nogle investeringer her og nu. Men omvendt ser vi også en ny vilje til at finde løsninger, hvor borgerne får mere ejerskab, og hvor lokale virksomheder bliver en aktiv del af værdikæden. Det er i virkeligheden en mulighed for at gøre den grønne omstilling mere robust og mere retfærdig og dermed også mere levedygtig.

Hvad er den største flaskehals for vækst i 2026, og hvad er det vigtigste greb til at løse den? 

- Det er uden tvivl adgangen til kvalificeret arbejdskraft. Uanset om vi taler produktion, logistik eller turisme, så er det mennesker, der skal realisere væksten. Derfor er det vigtigste, vi kan gøre at skabe stærkere bånd mellem erhvervsliv og uddannelse. Det handler om mere praksisnær undervisning, bedre adgang til opkvalificering og ikke mindst om at gøre Lolland-Falster attraktiv for unge og tilflyttere.

Hvilke brancher eller typer virksomheder ser du bedst vækstmuligheder for i 2026, og hvad driver den vækst? 

- Vi står med nogle meget konkrete muligheder, som udspringer af både Femern Bælt-tunnelforbindelsen og de nye arealer og ressourcer, der bliver tilgængelige i kølvandet på store anlægsprojekter. Der er særligt tre områder, hvor jeg ser gode muligheder: For det første virksomheder med tilknytning til Femern Bælt-tunnelforbindelsen både i anlægsfasen og i de nye forbindelser, der skabes til det europæiske marked. Dernæst har vi et stærkt potentiale i produktions- og fremstillingsvirksomheder, der efterspørger grøn energi og plads til vækst. Her kan landsdelen tilbyde både arealer, infrastruktur og adgang til grøn strøm, og det er noget, virksomheder kigger efter. Og endelig ser jeg turisme som en branche med markante muligheder, særligt hvis vi formår at koble natur, kultur og bæredygtighed med de nye gæstestrømme, som Femern Bælt-tunnelforbindelsen bringer med sig.

Hvilke brancher eller typer virksomheder ser du størst risiko for får det svært i 2026, og hvorfor? 

- Detailhandlen i de mindre bymidter vil fortsat være under pres. Det er en udvikling, der har været længe undervejs, og som ikke lader til at vende uden nye greb. Derudover vil virksomheder, som ikke formår at omstille sig til grønne krav eller digitalisere deres processer, få det svært. Der er ikke plads til status quo, når rammevilkårene ændrer sig så hurtigt.

Der kommer to industriparker til området. Hvilken betydning får de allerede nu for erhvervslivet, og hvad er det vigtigste, der skal falde på plads, før de bliver en reel gevinst? 

- De nye industriparker sender allerede et vigtigt signal: at vi er en region i bevægelse. De bidrager til at styrke vores profil over for både nationale og internationale investorer, og vi kan mærke interessen vokse. Men for at det bliver en reel gevinst, skal vi sikre, at rammerne er på plads. Det handler både om infrastruktur, forsyning, godkendelsesprocesser men også om mennesker: Har vi arbejdskraften? Har vi de rette kompetencer? Og får vi skabt de partnerskaber, der gør industriparkerne til mere end bare kvadratmeter? Hvis vi lykkes med det, så står vi med et rigtig stærkt kort for den fremtidige erhvervsudvikling på Lolland-Falster.

I næste uge rykker vi nordpå og hører, hvad Helene Urth fra Business Vordingborg har at sige til 2026.