Planerne for grøn industri og store investeringer på Lolland-Falster og Sydsjælland bygger på én afgørende forudsætning. Der skal være strøm nok, og den skal kunne leveres. Netop nu er elnettet det svageste led. Statens selskab Energinet har sat nye tilslutningsaftaler på pause for at få overblik over presset på transmissionsnettet, og netselskabet Cerius har samtidig sat store tilslutninger i bero.
Samtidig afhænger et planlagt datacenter og investeringer på op til 20 milliarder på Nordfalster af en lovning på en eltilslutning på op til 350 megawatt. Det sker i en region, hvor der i forvejen er planlagt investeringer for milliarder i Power-to-X, biofuel og grøn industri. Derfor melder et nyt spørgsmål sig. Hvis kapaciteten i elnettet halter bagefter, risikerer regionen så at miste nogle af de investeringer, den grønne strategi ellers er bygget op omkring?
Sådan fungerer elnettet
Statens selskab Energinet driver det overordnede elnet i Danmark. Det er her, de store mængder strøm bliver transporteret rundt i landet. Netselskaber som Cerius leverer strømmen det sidste stykke ud til virksomheder og husholdninger. Når en virksomhed skal bruge meget strøm, skal der være plads i det overordnede elnet først. Hvis der ikke er det, kan projektet ikke blive tilsluttet, selv om der er kabler lokalt.
I en kronik i Børsen skriver Energinets administrerende direktør Thomas Egebo, at udbygningen af elnettet ikke kan følge med udviklingen, selv om anlægsarbejdet er skruet markant op. Han peger samtidig på, at det med de nuværende rammer ikke er muligt at komme på omgangshøjde med efterspørgslen, uanset hvor hurtigt der bygges.
Stort pres
Danmark tiltrækker i disse år store investeringer, fordi man er blandt de bedste i verden til at levere grøn strøm. Men Energinet kan ikke følge med. Efterspørgslen efter at blive koblet på elnettet er vokset langt hurtigere, end energisystemet er bygget til at håndtere. Energinet har på landsplan registreret et samlet potentielt elforbrug på omkring 60 gigawatt. Til sammenligning ligger Danmarks nuværende maksimale elforbrug på omkring 7 gigawatt. En stor del af efterspørgslen kommer fra nye typer energiforbrug. Datacentre, Power-to-X-anlæg, batteriparker og anden energitung industri fylder en stadig større del af køen. Det lægger et massivt pres på transmissionsnettet, som i mange områder allerede er tæt på grænsen for, hvor meget strøm det kan transportere.
Hvordan skal der prioriteres
Fra 1. februar 2026 meldte Energinet en ny prioriteringsmodel ud, hvor projekter ikke længere skulle behandles efter først-til-mølle, men vurderes efter blandt andet modenhed og belastning af elnettet. Få uger senere blev situationen yderligere skærpet. Her blev nye tilslutningsaftaler på pause for at få overblik over efterspørgslen og dens konsekvenser for elnettet.
Pausen bruges nu til at afklare, hvordan den fremtidige prioritering skal se ud i praksis. Når den ophæves, vil det være den model, der afgør, hvilke projekter der får adgang til elnettet. Det er en afklaring, som store dele af branchen venter på.
På Sydsjælland og Lolland-Falster bliver udviklingen særlig tydelig. Her arbejder kommunerne målrettet på at tiltrække virksomheder inden for grøn industri, datacentre og produktion af grønne brændstoffer. Flere investeringer i milliardklassen er allerede på tegnebrættet eller i gang. Et Power-to-X-anlæg ved Nakskov, et stort anlæg til produktion af flybrændstof på Masnedø og et planlagt datacenter på Falster er blandt de satsninger, der kan ændre erhvervsstrukturen og kræver adgang til store mængder strøm.
Forsinket udbygning
Udbygningen af elnettet i området er allerede presset. En central opgradering af højspændingsnettet på Lolland-Falster og Sydsjælland er blevet markant dyrere og flere år forsinket. To vigtige forbindelser bliver først færdige i 2028 og 2029. De skal øge kapaciteten i nettet og gøre det muligt både at sende strøm fra de mange sol- og vindanlæg videre i systemet og koble nye store elforbrugere på. Når tidsplanen rykker sig flere år ud i fremtiden, bliver det en afgørende faktor for de virksomheder, der overvejer at investere i området.
For investorer bliver adgang til strøm derfor en afgørende faktor. Det gælder ikke mindst for det planlagte AI-datacenter på Falster, hvor projektet forudsætter en eltilslutning på op til 350 megawatt. Det svarer til næsten syv gange så meget som hele Guldborgsund Kommunes nuværende spidsbelastning. Den type projekter kræver sikkerhed for, at elnettet kan levere kapaciteten til tiden. Hvis den sikkerhed mangler, kan investeringer søge mod andre områder, hvor infrastrukturen allerede er på plads.
Men presset på elnettet er ikke et lokalt problem. Det gælder i store dele af Europa. Derfor er alternativerne færre, end de umiddelbart kan se ud.
Udbygningen af elnettet er derfor ikke længere bare et teknisk spørgsmål for energisektoren. Den er ved at blive en afgørende ramme for erhvervsudviklingen. Lolland, Guldborgsund og Vordingborg har de senere år positioneret sig som et centrum for grøn energi, nye brændstoffer og energitung industri. Investorerne er begyndt at kigge mod området, og investeringer for milliarder af kroner er enten planlagt eller under udvikling. Fælles for dem er én ting. Der skal være plads i elnettet. Hvis udbygningen af infrastrukturen halter bagefter, kan det blive den faktor, der afgør, hvor den næste bølge af grønne investeringer ender.
