Dansk-tysk samarbejde om vindprojekter i Østersøen

Årets Windforce-konference skal afholdes på Lolland og får blandt andet fokus på PtX og brintprojekter. Foto fra sidste års konference: Windforce.
Årets Windforce-konference skal afholdes på Lolland og får blandt andet fokus på PtX og brintprojekter. Foto fra sidste års konference: Windforce.
Offentliggjort Sidst opdateret

19. og 20. november 2024 samles prominente aktører fra både Danmark og Tyskland på Engestofte Gods for at diskutere blandt andet offshore vindprojekter i Østersøen, Energiø Bornholm og Power to X.

Dansk-Tysk Handelskammer og Femern Belt Development er medarrangører af konferencen. Og ifølge direktør Andreas Wenzel fra Dansk-Tysk Handelskammer er det helt logisk, at årets konference skal til Lolland:

– Fokus er på regionale muligheder for at udvide kapaciteten af vedvarende energi og brugen af nye danske og tyske havneinfrastrukturer i Femern Bælt-regionen. Internationale og nationale eksperter vil udveksle synspunkter om udviklingen i Østersøen, oplyser han i en e-mail.

Konferencen er en del af den årlige WINDFORCE-serie, som tidligere har fundet sted i lande som Tyskland, Estland, Finland, Polen og Sverige. Konferencen dykker ned i betydningen af offshore vind for hele Østersøområdet og danner ramme om erfaringsudveksling og nye projektmuligheder. Danske og tyske eksperter vil, med fokus på både regionale og internationale perspektiver, dykke ned i mulighederne for udbygning af vedvarende energi og udnyttelsen af de nye havneinfrastrukturer i Femern Bælt-regionen.

Fokus på brint og PtX
Konferencens program omfatter bl.a. diskussioner om Power-to-X-teknologier og håndtering af overskydende vedvarende energi – områder, hvor Danmark allerede er på forkant. Der er allerede planer for en brintpipeline ned gennem Jylland til Tyskland, og på konferencen vil der blive sat spot på, hvor langt det projekt er. Dette skaber et muligheder for samarbejde mellem landene omkring Østersøen. De samarbejdsmuligheder udforskes i paneldiskussioner mellem både energiselskaber, havneinfrastruktur-specialister og offentlige myndigheder, der ser potentialet i at udvide samarbejdet og udveksle teknologiske løsninger.

Skal også se på tunnelprojektet
En del af konferenceprogrammet er også en ekskursion til Femern-projektet. Her vil Lollands kommunaldirektør Thomas Knudsen og direktøren for Femern Belt Development Stig Rømer Winther lede rundturen og give indblik i områdets udviklingsplaner og betydning for grøn energi og industri. Deltagerne får også en nærmere præsentation af tunnelbyggeriet og visionerne for det fremtidige produktionsanlæg i forbindelse med tunnelfabrikken og arbejdshavnen i Rødbyhavn.

Katalysator for grønt samarbejde
Ifølge Markus Nölke,der er direktør for arrangøren WAB e.V., er konferencen ikke blot en arena for faglig videndeling men også en katalysator for en stærkere forbindelse mellem de baltiske lande på tværs af grænserne.

– Denne årlige begivenhed understreger den stigende betydning af offshore vind og grøn energi for hele Østersøregionen, udtaler Nölke. Det er netop WINDFORCE’s ambition at forbinde eksperter og virksomheder, som arbejder målrettet med energitransition og at bane vej for kommende projekter i regionen.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode