De fem største forsinkelser på statens byggerier

Når staten bygger broer, universiteter og infrastruktur, kan det gå helt skævt. Ifølge en ny beretning fra Rigsrevisionen er en række store bygge- og anlægsprojekter voldsomt forsinkede – nogle med flere år. Forsinkelserne betyder ikke blot meromkostninger, men også at de planlagte gevinster fra projekterne lader vente på sig. Især Banedanmark, Forsvarsministeriet og Bygningsstyrelsen har haft svært ved at holde tidsplanerne. 

Rapporten bygger på en analyse af 120 statslige bygge- og anlægsprojekter, hvor de oprindelige tidsplaner og budgetter er sammenholdt med de faktiske afslutningstidspunkter og forbrugstal. Rigsrevisionens rapport viser, at 60 procent af statens bygge- og anlægsprojekter er forsinkede med en gennemsnitlig overskridelse på 2,5 år. Men også at 40 procent er blevet billigere end forventet.

Ifølge professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, er det ud fra Rigsrevisionens rapport tydeligt, hvornår det går galt. 

- For det første, at ændringer i et projekt ofte fører til store tidsmæssige afvigelser, og for det andet, at entrepriseformen har betydning for, hvor sandsynligt det er, at et projekt bliver færdigt til tiden, siger Per Nikolaj Bukh. 

Det går faktisk godt

Rapporten fra Rigsrevisionen kan virke som dyster læsning, men sådan er det faktisk ikke.

 - Hvis det her var en privat virksomheds projekter, ville jeg sige, at det faktisk går meget godt. Rigtig meget bliver færdig inden for en margin på ti procent. Og en del koster mindre end budgetteret, siger Per Nikolaj Bukh.

Ifølge rapporten er 40 procent af de statslige bygge- og anlægsprojekter blevet billigere end budgetteret. Og udgør en besparelse på omkring 8 milliarder kroner på tværs af projekterne. Og der hvor det er blevet dyrere, er det typisk på grund af få projekter. For eksempel står det skandaleramte byggeri af Niels Bohr-bygningen i København for 75 procent af det samlede merforbrug på 4,8 mia. kroner.

Et af de billigere projekter er sporfornyelsen mellem Ringsted og Nykøbing Falster, der blev færdig sidste år. Det var to måneder forsinket, men regningen blev kun på 137,9 mio., hvor der var budgetteret med 193,9 mio. kroner. 

Her er de fem mest forsinkede projekter i Danmark lige nu:

Signalprogrammet – 10 års forsinkelse

Moderniseringen af signalsystemet på det danske jernbanenet skulle have været en milepæl for togdriften i Danmark. Det skulle give mere præcise og sikre signaler samt en mere effektiv togtrafik. Men det ambitiøse projekt er blevet Danmarks mest forsinkede anlægsprojekt. De nye signalsystemer er allerede blevet forsinket med ti år og forventes først at være fuldt implementeret i 2033. Forsinkelserne skyldes tekniske udfordringer, problemer med at integrere det nye system med de eksisterende, samt politiske og administrative beslutninger, der har skubbet projektet længere ud i fremtiden.

Oksbøl Skydeterræn – 7 års forsinkelse

Forsvarsministeriet har også store problemer med at færdiggøre sine anlægsprojekter til tiden. Et af de værste eksempler er opgraderingen af skydeterrænet i Oksbøl, hvor etableringen af nye spor og veje er blevet syv år forsinket. Opgaven, der skulle forbedre infrastrukturen på det militære område, har trukket ud af flere årsager. Komplekse byggeforhold, ændrede behov og eventuelle administrative hindringer har bidraget til forsinkelsen. Projektet er stadig ikke afsluttet.

Niels Bohr Bygningen – 6,5 års forsinkelse

Et af de mest skandaleramte byggeprojekter i nyere tid er Niels Bohr-bygningen i København. Universitetsbyggeriet, der skal huse forskere og studerende inden for fysik og naturvidenskab, blev ramt af massive problemer. Entreprenører gik konkurs, der opstod fejl i ventilationssystemet, og budgettet eksploderede. Byggeriet blev i sidste ende forsinket med 6,5 år. I dag står bygningen færdig, men har kostet langt mere end først planlagt. Den oprindelige økonomiske ramme var 1,63 mia. kr., men det samlede forbrug endte på 4,82 mia. kr.

Elektrificering Roskilde-Kalundborg – 6 års forsinkelse

Overgangen til elektriske tog er en hjørnesten i den grønne omstilling af jernbanen. Men opgraderingen af strækningen mellem Roskilde og Kalundborg har vist sig at være langt mere kompliceret end forventet. Projektet er nu seks år forsinket, og arbejdet er stadig ikke færdigt. En af hovedårsagerne er afhængigheden af andre forsinkede projekter, herunder signalprogrammet. Uden de nødvendige tekniske systemer på plads kan elektrificeringen ikke tages i brug fuldt ud.

Storstrømsbroen – 5,5 års forsinkelse

Vejdirektoratets projekt om en ny bro mellem Sjælland og Falster har også vist sig at være langt mere tidskrævende end planlagt. Den nye Storstrømsbro skal erstatte den gamle og sikre en moderne forbindelse for både biler og tog. Men entreprenørproblemer og politiske forhandlinger har skubbet færdiggørelsen med fem et halvt år. Broen er stadig under opførelse, og de mange forsinkelser har gjort projektet til en af de mest problematiske infrastruktursatsninger i Danmark. Når broen er færdig venter der en voldgiftssag, som nok bliver den største nogensinde.