Når topforhandlerne fra Dansk Industri og den danske fagbevægelse i de næste uger forhandler løn- og arbejdsvilkår kan det ende som en dyr omgang for de lokale virksomheder.
Overenskomsterne på industriens område, som er det første, der bliver forhandlet, virker sådan, at der er en central løndel, der bliver forhandlet i København. Og så en lokal forhandling på den enkelte virksomhed. Så selv om man lokalt kan træde på bremsen, bliver det vigtigt for virksomhederne på Lolland-Falster, hvad de forhandler sig frem til i DI’s lokaler på Rådhuspladsen i København.
De seneste overenskomstforhandlinger kom oven op en kraftig inflation og dermed en reel lønnedgang for mange, og nu er der nu lagt op til en reallønsfremgang. Det er de signaler, der kommer fra fagbevægelsen, vismænd og eksperter. Her drømmer man om store lønstigninger.
OK25 Tidslinje
OK25 Tidslinje
Januar 2025
Forhandlingerne indledes. Den 6. januar klokken 11 mødes parterne på industriens område til de første forhandlinger. Dansk Industri repræsenterer arbejdsgiverne, mens CO-industri repræsenterer fagforeningerne. De følgende uger begynder forhandlingerne også for andre erhverv.
Februar 2025
Hvis alt går efter planen, vil parterne i løbet af februar indgå en række aftaler om nye overenskomster, også kaldet forlig. Industriens område lander typisk først og kaldes "gennembrudsforliget", der sætter tonen for de øvrige aftaler.
Marts 2025
Alle de indgåede aftaler samles i én fælles pakke. Hvis der opstår nedbrud i forhandlingerne på nogle områder, vil Forligsinstitutionen udarbejde et bud på en aftale. Hele pakken, kaldet "Mæglingsforslaget", sendes derefter til urafstemning blandt lønmodtagere og arbejdsgivere.
April 2025
Resultatet af urafstemningen afsløres. Hvis et flertal blandt både lønmodtagere og arbejdsgivere stemmer 'ja', træder de nye overenskomster i kraft. Hvis en af parterne stemmer 'nej', kan der opstå konflikt, hvor medarbejdere strejker, eller arbejdsgivere lock-outer dem.
Men set fra Sydhavsøerne ser det ikke helt så rosenrødt ud. Jakob Søndergaard Nielsen, er CEO i Metalcolour, der arbejder med overfladebehandling af metaller, og bestyrelsesleder for DI Lolland-Falster. Med direktørkasketten på håber han ikke, at det bliver for dyrt for hans virksomhed.
– Der er stor usikkerhed om, hvordan 2025 kommer til at se ud. Situationen i Tyskland ser usikker ud. Og mulig straftold af eksport til USA lurer også i horisonten, og det kan ramme os hårdt. Jeg er ret sikker på, at vores medarbejdere har fået et løft i den periode, der er gået, siger Jakob Søndergaard Nielsen og henviser til den lokale del af seneste overenskomst.
3F i Guldborgsund ser naturligvis gerne højere lønninger til deres medlemmer i blandt andet industrien. Men det skal ske med måde.
– Der er da virksomheder hernede, som ikke vil have råd til de store lønstigninger, og det kan godt blive presset. Men der er også andre, der sagtens kan bære det, siger Niels Henriksen, formand for 3F Guldborgsund.
Han har været med til at forhandle mange overenskomster hjem, og siger i forhold til de bange anelser om eksporten:
– Man ved jo aldrig, hvad der kommer til at ske, og hvordan tingene udvikler sig. Jeg har hørt vismændene sige, at der er plads til gode lønstigninger, men der skal vi være ærlige overfor hinanden og sige, at her er det ikke alle der være med.
Femern presser
På byggeriet af Femern-forbindelsen lavede man inden jul en ny overenskomst, der gælder for hele 2025. Aftalen sikrer lønstigninger på op til 5,15 procent. Og sådan en aftale er med til at presse lønnen i hele området. Umiddelbart godt hvis man er i byggeriet, men skidt for erhvervslivet generelt, siger Jakob Søndergaard Nielsen.
– De store byggeprojekter giver et pres på det lokale erhvervslivs lønninger. Der kan vi ikke være med, siger Jakob Søndergaard Nielsen.
Den del kan Niels Henriksen fra 3F ikke genkende. Fordi det stort set kun er udlændinge, der arbejder på det store byggeri.
– Til gengæld skal vi ikke langt nordpå, før Novo Nordisk i Kalundborg begynder at tiltrække folk. Fordi de betaler så høj en løn, som de gør.
Forhandlingerne på industriens område forventes at være afsluttet til februar. Derefter forventer man at transportområdet, byggeriet og andre mindre aftaler falder på plads. Til sidste skal aftalerne til afstemning blandt medlemmerne af de forskellige fagforeninger.