Det skulle være et af de store skridt mod et stærkere og grønnere elnet på Lolland-Falster og Sydsjælland. En opgradering af højspændingsnettet, som skulle sikre, at både nye sol- og vindparker, batterianlæg og virksomheder kan få strøm ind og ud af systemet, når de har brug for det. Men nu er projektet ikke bare blevet markant dyrere. Det er også blevet skubbet flere år ud i fremtiden.
Energinets projekt for området, 132 kV Lolland og Sydsjælland fase 3+4, står nu til at koste 1.163 millioner kroner. Da projektet blev godkendt i 2022, lød prisskiltet på 494 millioner. Det er en stigning på 669 millioner kroner. Samtidig er tidsplanen rykket voldsomt: Strækningen Orehoved–Vordingborg Nord bliver først klar i juni 2028, og forbindelsen Nørre Radsted–Rødby bliver rykket fra fra maj 2026 til december 2029.
Energiminister Lars Aagaard har i en orientering til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg godkendt Energinets foreslåede ændringer af projektet. Dermed er den nye pris og tidsplan politisk stadfæstet.
Flere faktorer spiller ind
De to nye tilslutninger er rygraden i den opgradering, der skal få højspændingsnettet på Sydsjælland og Lolland-Falster til at kunne bære langt mere strøm end i dag. Strækningen Orehoved–Vordingborg Nord skal styrke forbindelsen mellem Lolland-Falster og det overordnede sjællandske net, så strøm fra nye sol- og vindparker på øerne kan transporteres væk fra området og videre mod de store forbrugscentre. Strækningen Nørre Radsted–Rødby skal derimod især løfte kapaciteten internt på Lolland-Falster. Den skal gøre det muligt at tilslutte nye energiprojekter og store elforbrugere. Uden den forbindelse bliver der for få “pladser” i nettet til at sende strøm ud eller trække strøm ind, og derfor er netop denne tilslutning afgørende for, at nye grønne anlæg og virksomheder kan kobles på uden begrænsninger.
Forklaringen på, at tidsplanen kollapser, er ifølge ministeren først og fremmest myndighedernes ændrede praksis for miljøvurderinger. Energinet lagde oprindeligt en plan, der byggede på, at miljøscreeninger af de enkelte kabelstrækninger ville være nok. Efter lang sagsbehandling blev der i stedet stillet krav om fulde miljøkonsekvensvurderinger. Det har udløst et mere omfattende forløb med ekstra undersøgelser og høringer og dermed flere års forsinkelse. Energinet vurderer samtidig, at der ikke findes afhjælpende tiltag, som kan hente den tabte tid ind igen. Den nye tidsplan er derfor den endelige.
Ærgerlig udvikling
På prissiden peger ministeren på to spor, der tilsammen forklarer fordoblingen. Dels er markedet blevet markant dyrere. Kabler, transformere og graveentrepriser koster væsentligt mere end i 2022, og når anlægsperioden forlænges, stiger udgifterne til byggerenter tilsvarende. Dels er projektet vokset i omfang undervejs for at kunne håndtere et større fremtidigt elbehov i regionen.
- Jeg synes, det er dybt beklageligt. Forsinkelsen rammer den grønne omstilling, som vi ellers er godt i gang med, og det er virkelig ærgerligt for området, siger landdistrikts- og erhvervsordfører for Moderaterne
Charlotte Bagge.
- At det bliver dyrere, er der nok ikke så meget at gøre ved, men forsinkelsen ærgrer mig, og vi må se om vi kan gøre noget ved sagsbehandlingstiderne, siger hun.
De tekniske ændringer er især synlige ved Orehoved. Her opgiver Energinet at udvide den eksisterende 132 kV-station, fordi et 400 kV Kontek-kabel ligger under stationen. En udvidelse vurderes for risikabel med mulighed for skade på kablet og langvarige reparationer. I stedet bygges der en ny, udvidet station på en ny placering. Stationen dimensioneres større og mere fremtidssikret, og en ny transformer købes, fordi den gamle nærmer sig slutningen af sin levetid.
