Elnettet er under massivt pres. Den grønne omstilling har sendt et historisk stort antal solparker, vindprojekter, batterier og nye elforbrugere i retning af Energinets kø for nettilslutning. Men kapaciteten i transmissionsnettet og ressourcerne til sagsbehandling kan ikke følge med.
Resultatet er lange ventetider og projekter, der i praksis spærrer for hinanden. Derfor gør Energinet nu op med først-til-mølle-princippet. Fra 1. februar 2026 er der indført en ny prioriteringsmodel, hvor grønne projekter bliver sorteret efter modenhed og efter, hvor godt de udnytter det eksisterende elnet.
Energinet kalder det selv en mere gennemsigtig og effektiv proces. I praksis betyder det, at ikke alle grønne projekter længere er lige velkomne.
Elnettet tvinger Energinet til at prioritere
Ifølge Energinet er interessen for nettilslutning fortsat voksende, mens elnettet i store dele af landet er presset. Projekter er blevet flere, større og mere komplekse, og det har skabt en kø, som ikke længere kan håndteres med en ren tidsmæssig rækkefølge.
Den nye model skal sikre, at ressourcerne bruges på de projekter, der har størst sandsynlighed for at blive realiseret hurtigt, og som belaster elnettet mindst. Derfor indføres både egentlige modenhedskrav og nye prioriteringskriterier.
Fremover skal netkunder dokumentere, at de har råderet over projektarealet, og de skal fremlægge en samlet og realistisk tidsplan, før Energinet går i gang med at screene projektet. Samtidig bliver projekter prioriteret efter, om de kan tilsluttes uden nye felter, inden for eksisterende stationsarealer og om de bidrager til bedre balance mellem produktion og forbrug.
Her er vinderne i Sydsjælland og på Lolland-Falster
På Sydsjælland og Lolland-Falster får modellen særlig betydning, fordi området i forvejen er præget af stor elproduktion fra sol og vind.
De klare vindere er projekter, der kan udnytte det eksisterende net bedre. Batterier og hybridprojekter, der kan kobles på eksisterende sol- og vindanlæg uden nye felter, ryger helt frem i køen. Det samme gælder projekter, der kan tilsluttes inden for stationsarealet uden at kræve stationsudvidelser.
Også store elforbrugere står stærkere. Energinet prioriterer forbrugsanlæg i produktionsdominerede områder, fordi lokalt forbrug kan aftage grøn strøm og aflaste nettet. Det giver bedre vilkår for Power-to-X, datacentre og anden energitung industri i sydøstdanmark.
Endelig bliver de modne projekter belønnet. Udviklere, der har styr på arealer, lokalplan og tidsplan, kan rykke forbi mindre modne projekter, selv om de er meldt ind senere.
Og her er taberne
Taberne er først og fremmest nye, store sol- og vindprojekter i områder, hvor der allerede produceres meget strøm. Hvis et projekt kræver både ny station og ny lokalplan, placeres det bagerst i prioriteringen og kan få meget lange udsigter.
Tidlige og spekulative projekter taber også terræn. Uden dokumentation for arealrettigheder og en gennemarbejdet tidsplan kommer projekterne ikke videre på samme måde som før.
Samtidig kan kommuner med langsomme planprocesser blive en indirekte taber. Lokalplanarbejde indgår som et kriterium, der kan løfte projekter frem. Projekter uden politisk og planmæssig fremdrift risikerer derfor at blive overhalet.
En ny grøn sortering
Energinets nye model løser ikke i sig selv manglen på kapacitet i elnettet. Men den ændrer grundlæggende på, hvem der får lov at komme først.
På Sydsjælland og Lolland-Falster betyder det, at grøn udvikling fremover i højere grad kommer til at handle om lagring, elforbrug og modenhed – og i mindre grad om endnu flere solpaneler og vindmøller.
