FOR ABONNENTER

Familie bag vindfirma tjener millioner på investeringer

Familien bag Apollo Wind Energy fik sidste år et stort i investeringsselskab, hvor egenkapitalen nu er over 94 mio. kr.

Apollo Wind Energy producerer grøn energi med vindmøller i drift i Tyskland. Vindmøller købes op af virksomheden, restaureres og holdes i drift. Arkivfoto: Claus Hansen
Offentliggjort

Hans Christian Gabelgaard og familien bag vindvirksomheden Apollo Wind Energy i Vordingborg tjener fortsat penge i deres investeringsselskab Apollo Group 2 A/S.

Selskabet kom ud af 2025 med et overskud på 5,9 mio. kr. efter skat mod 8,4 mio. kr. året før. Samtidig har familien opbygget en betydelig formue i selskabet, der ved årets udgang havde aktiver for 99,4 mio. kr.

Langt størstedelen af værdierne ligger i værdipapirer. Investeringerne er i regnskabet opgjort til 96,9 mio. kr., og alene sidste år gav de finansielle poster indtægter på 8,1 mio. kr.

Regnskabet viser samtidig en usædvanlig solid økonomi. Egenkapitalen er opgjort til 94,3 mio. kr., mens gælden er begrænset til lidt over fem mio. kr.

Selskabet har en selskabskapital på 2,5 mio. kr., og langt hovedparten af formuen er dermed opbygget gennem opsparede overskud fra investeringerne.

Vindaktiviteter siden 1980’erne

Familien står bag vindvirksomheden Apollo Wind Energy i Vordingborg, som går tilbage til 1988.

Selskabet indgår i en koncernstruktur med holdingselskabet Apollo Group 1 A/S som moderselskab. Herfra kontrolleres også en række vindprojekter, blandt andet i Tyskland gennem flere selskaber.

Vindvirksomheden har desuden ejerandele i andre virksomheder, herunder Ucomposites i Vordingborg og Airco Process Technology i Fredericia.

I investeringsselskabet Apollo Group 2 A/S indgår kun en mindre kapitalandel i vindaktiviteterne. Bidraget til resultatet var således beskedne 2.900 kr. i 2025.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode