Femern Belt Development: Hub 48 er bare begyndelsen

Stig Rømer Winther varsler, at der er massiv erhvervsudvikling på vej til Lolland.
Stig Rømer Winther varsler, at der er massiv erhvervsudvikling på vej til Lolland.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er på Lolland-Falster, man skal satse sine penge, hvis man vil hoppe med på fremtidens udviklingstog i Europa. Det siger direktør for Femern Bælt Development Stig Rømer Winther, der netop har fejret sine første 15 år i chefstolen hos udviklingsfonden.

Der er mere på vej
Allerede nu har store, internationale erhvervsvirksomheder meldt deres ankomst – senest det tyske Peper & Söhne, som vil bygge en stor erhvervs-klynge ved afkørsel 48 i Maribo. Og flere er på vej, siger Stig Rømer Winther kryptisk.

– Der er ingen tvivl om, at fremtiden for Lolland-Falster tegner enormt lys. Og den udvikling, vi står over for, bliver meget lysere end det, vi allerede har meldt ud i medierne, siger han.

Man skal satse nu
Direktøren for udviklingsfonden er dog hverken til at hugge i, stikke i eller lokke oplysninger ud af. Men han siger, at det bedste venter stadig. Og det er nu, man skal satse, hvis man skal med.

– Altså, om fem-seks år, vil huspriserne hernede skyde i vejret, fordi tilflytningen bliver relativt stor. Vi vil se internationale virksomheder, som etablerer sig her. Det dér sidste nye på afkørsel 48, er kun én ud af mange ting, der allerede ligger i pipeline, og som kommer ud snart, lover han.

Lokal indsats
Han advarer dog om, at succesen for Lolland-Falster ikke bare kommer dumpende som en appelsin i turbanen. Der skal også gøres en indsats lokalt – og den skal kommunernes borgere stå for. De mange nye virksomheder inden for både byggeri, logistik og energisektoren skal bydes velkommen med kyshånd.

– Det der bliver det væsentligste, bliver at forklare vores borgere, at nu kommer der altså en udvikling, og nu skal de ikke stille sig i vejen for det.

Skal skabe en fremtid
– Vi skal hele tiden have øjet stift rettet mod at skabe en fremtid for de unge mennesker her på Lolland. Og så skal vi ældre altså leve med, at der kommer noget udvikling. Men de ældre skal jo huske på, at de skal også sælge deres hus på et tidspunkt. Og deres hus bliver ikke mindre værd af, at der kommer en stor erhvervsudvikling til området … tværtimod.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode