Fyrer for gråspurvene: Kommuner skal energirenovere for milliarder

Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner står med et betydeligt efterslæb, når det gælder energiforbedringer af de offentlige bygninger. Ingen af de tre kommuner kan præstere bare én enkelt bygning med energimærke A eller B. Der er med andre ord et betydeligt forbedringspotentiale.

Nye EU-krav dikterer, at tre procent af bygningsmassen skal energirenoveres årligt frem mod 2030. Og det kan blive en dyr omgang for de kommuner, der ejer bygningerne.

Op til 3.400 per kvadratmeter
Ifølge en analyse fra Dansk Industri forventes det, at energirenoveringer af offentlige bygninger, som kræves for at leve op til EU’s direktiver, samlet vil koste op mod 2,4 milliarder kroner årligt for hele Danmark. For kommunerne alene betyder det et årligt investeringsbehov på omkring 1,8 milliarder kroner, og det tal kan stige yderligere, hvis ambitionsniveauet for energimærker hæves fra B til A.

For Lolland, Guldborgsund og Vordingborg betyder det store udgifter i de kommende år. Selvom de kan hente en vis besparelse gennem reducerede energiudgifter på sigt, vil anlægsinvesteringerne kræve en solid økonomisk indsats. Eksempelvis viser analysen, at en opgradering fra energimærke G til B kan koste helt op mod 3.400 kroner per kvadratmeter.

Det haster
Ifølge Rasmus Brandt Lassen, der er branchedirektør i DI Byggeri, er det en kompliceret opgave, kommunerne står overfor, og derfor handler det om at komme i gang hurtigt:

– Vi står overfor en enorm opgave med at energirenovere de offentlige bygninger. En stor del af dem har i dag meget dårlige energimærker og trænger derfor virkelig. Udover at man skal leve op til kravene, vil man derfor samtidig opleve, at energirenoveringerne vil føre til lavere energiregninger og bedre indeklima, siger han i en pressemeddelelse.

– En så omfattende opgave er ikke noget, man bare lige sætter i gang med en underskrift. Det kræver planlægning og afklaring omkring finansieringen. Så det haster at få sat gang i de mange energirenoveringsopgaver, fortæller Rasmus Brandt Lassen.

Dyrt at rykke bare én plads
Det er især energimærkerne D og E, der præger kommunernes offentlige bygninger i regionen. I Lolland Kommune, hvor 47 procent af de kommunale bygninger er på energimærke D, vil energirenoveringer i denne kategori alene kræve investeringer på over 1.000 kroner per kvadratmeter, før de blot kan rykkes én energiklasse op. For at nå energimærke B kræver det endnu flere ressourcer.

Guldborgsund og Vordingborg kommuner står over for lignende udfordringer. I Guldborgsund er 41 procent af bygningsmassen vurderet til energimærke D, og i Vordingborg er tallet 58 procent. For begge kommuner gælder det, at en opgradering af bygninger til energimærke B vil blive dyrt, men det er nødvendigt, hvis de skal leve op til de nye krav og samtidig reducere energiforbruget.

Koster 10 procent af anlægsrammen
Budgetloftet, også kaldet anlægsrammen, kan komme under pres, når renoveringsbehovet stiger. For kommuner som Lolland, Guldborgsund og Vordingborg vil det årlige behov for energirenovering betyde, at omkring 10 procent af deres anlægsramme bruges på energiforbedringer – en stor bid af et begrænset budget. Udfordringen er, at mens investeringerne skal lægges nu, så kommer besparelserne først over tid, hvilket lægger pres på de lokale budgetter.