FOR ABONNENTER

Gigant oplever markant resultatfald i 2024

Udfordrende år for Danish Agro: Lav høst og svagt maskinsalg rammer bundlinjen

Danish Agro kom ud af 2024 med et væsentligt lavere resultat end året før
Offentliggjort Sidst opdateret

Danish Agro, en af Danmarks største landbrugskoncerner med aktiviteter inden for grovvarer, maskiner, foder og fødevarer, kom ud af 2024 med et væsentligt lavere resultat end året før. Koncernens omsætning faldt med 11 procent til 45,5 milliarder kroner, mens resultatet før skat landede på 245 millioner kroner – et fald på 298 millioner kroner sammenlignet med 2023.

Nedgangen skyldes flere faktorer, herunder en skuffende høst i de primære markedsområder, et generelt lavt prisniveau på afgrøder og en markant opbremsning i salget af landbrugsmaskiner. Sidstnævnte har især ramt forretningsområdet Machinery, hvor omsætningen faldt 12 procent, og resultatet endte med et underskud på 166 millioner kroner.

Ejet af landmændene

På positivsiden har forretningsområderne Special Feed og Food leveret solide resultater. Special Feed satte rekord med en driftsindtjening på 292 millioner kroner, mens Food fastholdt en stabil omsætning på 3,0 milliarder kroner trods mindre tilbagegang i indtjeningen.

Danish Agro, der er ejet af 8.100 danske landmænd, styrkede sin soliditetsgrad, der nu er på 32,9 procent – det højeste niveau i nyere tid. Forventningen til 2025 er fortsat fokus på tilpasninger og investeringer i grøn omstilling samt digitale løsninger, der kan styrke koncernens konkurrenceevne.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode