FOR ABONNENTER

Grønt lys til nyt anlæg for flybrændstof

Miljøstyrelsen har godkendt, at der kan opføres et stort anlæg på Masnedø, hvor brændstof til fly skal produceres med grøn strøm.

Godkendelsen omfatter hele produktionskæden – fra elektrolyse og brændstofsyntese til opbevaring og udskibning.
Offentliggjort Sidst opdateret

Miljøstyrelsen har godkendt, at Arcadia eFuels kan opføre et stort anlæg på Masnedø ved Vordingborg Havn. Her skal der produceres e-kerosen – et grønt flybrændstof, der laves af vand, CO₂ og grøn strøm i stedet for olie. Brændstoffet kan bruges i almindelige jetmotorer, men udleder langt mindre CO₂ samlet set.

Godkendelsen dækker hele anlægget – fra brintproduktion og syntese til opbevaring og udskibning. Ifølge miljøgodkendelsen må Arcadia producere op til 66.000 ton e-kerosen om året, samt mindre mængder diesel og nafta. Nafta er et let olieprodukt, som typisk bruges i plastindustrien eller blandes i benzin.

- Det er en stor milepæl – både for projektet og for os som havn, at det første eSAF-anlæg i Danmark nu er miljøgodkendt, siger Jan-Jaap Cramer, direktør i Port of Vordingborg. 

- Vi har haft et tæt samarbejde med Arcadia siden 2022, og projektet har allerede skabt lokale arbejdspladser, siger han.

Skrappe krav til vand og miljø

Miljøstyrelsen stiller strenge krav til drift og miljø. Fabrikken må bruge op til 5.000 kubikmeter havvand i timen, som enten afsaltes til brintproduktionen eller bruges til køling. Det overskydende vand må kun ledes ud i Storstrømmen, hvis det opfylder skærpede krav til temperatur, saltindhold og miljøpåvirkning. Også støj, luftudledning og affald bliver nøje reguleret.

Jan-Jaap Cramer understreger, at havnen allerede har erfaring med risikovirksomheder og følger retningslinjerne nøje: 

- Beredskabsstyrelsen har forholdt sig til de gældende risikoforhold og sameksistensen mellem virksomhederne. Vi følger naturligvis deres anvisninger.

Anlægget skal have en 26 meter høj sikkerhedsfakkel – en stålkonstruktion med flamme i toppen, der bruges til at afbrænde overskydende gas i nødsituationer og dermed forhindre eksplosioner. Fakkelen aktiveres kun ved behov og placeres i god afstand fra bygninger og personale.

Klar i 2028 – hvis alt går efter planen

Ifølge miljøgodkendelsen er det forventningen, at anlægget kan sættes i drift i fjerde kvartal 2028. Byggeriet ventes at tage cirka 3,5 år, og projektet er budgetteret til 7,5 milliarder kroner. Området på Masnedø er allerede gjort byggemodent.

Selskabet har tidligere vurderet, at anlæggets kapacitet vil overstige det danske indenrigsbehov for flybrændstof med mere end det dobbelte.

Godkendelsen gælder i fem år

Tilladelsen blev givet 20. maj 2025. Hvis Arcadia ikke har taget den i brug inden maj 2030, bortfalder den automatisk. Når anlægget er i drift, gælder godkendelsen, så længe anlægget ikke står stille i tre år i træk.

Klagefristen udløber 17. juni 2025.

Køb et abonnement og få adgang

Allerede abonnent? Log ind her

Personligt abonnement

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Få adgang nu

14 dages gratis prøveperiode

  • Premium-adgang til alt indhold på FemernBusiness
  • Ubegrænset adgang til vores arkiv
  • Nyhedsbreve med de vigtigste branchenyheder
  • Topnyhedsbreve når de største nyheder breaker
  • Login til vores website - branchenyheder med på farten
Start prøveperiode